Job 36:16

Men dig har Medgangen lokket, du var i Fred for Ulykkens Gab; ingen Trængsel indjog dig Skræk, fuldt var dit Bord af fede Retter.

I mine Fjenders Påsyn dækker du Bord for mig, du salver mit Hoved med Olie, mit Bæger flyder over.

Jeg påkaldte HERREN i Trængslen, HERREN svared og førte mig ud i åbent Land.

(18:20) Han førte mig ud i åbent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.

(31:9) Du gav mig ikke i Fjendens Hånd, men skaffede Rum for min Fod.

(36:9) de kvæges ved dit Huses Fedme, du læsker dem af din Lifligheds Strøm;

Han spærred min Vej, jeg kom ikke frem, han hylled mine Stier i Mørke;

Og HERREN vendte Jobs Skæbne, da han gik i Forbøn for sine Venner; og HERREN gav Job alt, hvad han havde ejet, tvefold igen.

Til Korherren. Salme af David (40:2) Jeg biede troligt på Herren, han bøjede sig til mig, og hørte mit Skrig.

(63:6) Som med fede Retter mættes min Sjæl, med jublende Læber priser min Mund dig,

Hærskarers HERRE gør på dette Bjerg et Gæstebud for alle Folkeslag med fede Retter og stærk Vin, med fede, marvfulde Retter og stærk og klaret Vin.

Hvi giver I Sølv for, hvad ikke er Brød, eders Dagløn for, hvad ej mætter? Hør mig, så får I, hvad godt er, at spise, eders Sjæl skal svælge i Fedt;

Se, derfor vil jeg lokke og føre hende ud i Ørkenen og tale hende kærligt til.

Kundskabs Skatkammer om Skriften blev ikke tilføjet