Job 40:4
Se, jeg er ringe, hvad skal jeg svare? Jeg lægger min Hånd på min Mund!
Job 29:9
Høvdinger standsed i Talen og lagde Hånd på Mund,
Job 21:5
Vend jer til mig og stivn af Rædsel, læg Hånd på Mund!
Job 42:6
jeg tager det derfor tilbage og angrer i Støv og Aske!
Dommer 18:19
Og de svarede ham: "Stille, læg Fingeren på Munden og følg med os og bliv vor Fader og Præst! Hvad båder dig vel bedst, at være Præst for een Mands Hus eller for en Stamme og Slægt i Israel?"
Ezra 9:6
og sagde: Min Gud, jeg skammer mig og blues ved at løfte mit Ansigt til dig, min Gud, thi vore Misgerninger er vokset os over Hovedet, og vor Skyld er så stor, at den rækker til Himmelen!
1 Mosebog 18:27
Men Abraham tog igen til Orde: "Se, jeg har dristet mig til at tale til min Herre, skønt jeg kun er Støv og Aske!
1 Mosebog 32:10
Jeg er for ringe til al den Miskundhed og Trofasthed, du har udvist mod din Tjener; thi med min Stav gik jeg over Jordan der, og nu er jeg blevet til to Lejre;
2 Samuel 24:10
Men efter at David havde holdt Mandtal over Folket. slog Samvittigheden ham, og han sagde til HERREN: "Jeg har syndet svarlig i, hvad jeg har gjort! Men tilgiv nu, HERRE, din Tjeners Brøde, thi jeg har handlet som en stor Dåre!"
Første Kongebog 19:4
og vandrede selv en Dagsrejse ud i Ørkenen og satte sig under en Gyvelbusk og ønskede sig Døden, idet han sagde: "Nu er det nok, HERRE; tag mit Liv, thi jeg er ikke bedre end mine Fædre!"
Ezra 9:15
HERRE, Israels Gud! Du er retfærdig, derfor er vi nu en Rest tilbage, som er undsluppet; se, vi står for dig i vor Syndeskyld; thi det er umuligt at bestå for dit Åsyn, når sligt kan ske!"
Nehemias 9:33
I alt, hvad der er kommet over os, står du retfærdig, thi du har vist dig trofast, men vi var ugudelige.
Job 9:31-35
du dypped mig dog i Pølen, så Klæderne væmmedes ved mig.
Job 16:21
at han skifter Ret mellem Manden og Gud, mellem Mennesket og hans Ven!
Job 23:4-7
Da vilde jeg udrede Sagen for ham og fylde min Mund med Beviser,
Job 31:37
svared ham for hvert eneste Skridt og mødte ham som en Fyrste.
Salme 39:9
(39:10) Jeg tier og åbner ikke min Mund, du voldte det jo.
Salme 51:4-5
(51:6) Mod dig har jeg syndet, mod dig alene, og gjort, hvad i dine Øjne er ondt, at du må få Ret, når du taler, stå ren, når du dømmer.
Ordsprogene 30:32
Har du handlet som Dåre i Overmod, tænker du ondt, da Hånd for Mund!
Esajas 6:5
Da sagde jeg: "Ve mig, det er ude med mig, thi jeg er en Mand med urene Læber, og jeg bor i et Folk med urene Læber, og nu har mine Øjne set Kongen, Hærskarers HERRE!"
Esajas 53:6
Vi for alle vild som Får, vi vendte os hver sin Vej, men HERREN lod falde på ham den Skyld, der lå på os alle.
Esajas 64:6
(64:5) Som urene blev vi til Hobe, som en tilsølet Klædning al vor Retfærd. Vi visnede alle som løvet, vort Brøde bortvejred os som Vinden.
Daniel 9:5
Vi har syndet og handlet ilde, været gudløse og genstridige; vi veg fra dine Bud og Vedtægter
Daniel 9:7
Du står med Retten, Herre, vi med vort Ansigts Blusel, som det nu viser sig, vi Judas Mænd, Jerusalems Borgere, ja alt Israel fjernt og nær i alle Lande, hvor du drev dem hen for deres Troløshed imod dig.
Mikas 7:16
lad Folkene se det og blues ved al deres Vælde, lægge Hånd på Mund, lad Ørene døves på dem!
Habakkuk 2:20
Men HERREN er i sin Helligdom; stille for ham, al Jorden!
Zakarias 2:13
(2:17) Stille, alt Kød, for HERREN, thi han har rejst sig fra sin hellige Bolig.
Lukas 5:8
Men da Simon Peter så det, faldt han ned for Jesu Knæ og sagde: "Gå bort fra mig, thi jeg er en syndig Mand, Herre!"
Lukas 15:18-19
Jeg vil stå op og gå til min Fader og sige til ham: Fader! jeg har syndet imod Himmelen og over for dig,
Lukas 18:13
Men Tolderen stod langt borte og vilde end ikke opløfte Øjnene til Himmelen, men slog sig for sit Bryst og sagde: Gud, vær mig Synder nådig!
1 Timoteus 1:15
Den Tale er troværdig og al Modtagelse værd, at Kristus Jesus kom til Verden for at frelse Syndere, iblandt hvilke jeg er den største"
Kundskabs Skatkammer om Skriften blev ikke tilføjet