Job 7:5

Mit Legeme er klædt med Orme og Skorpe, min Hud skrumper ind og væsker.

Graven kalder jeg Fader, Forrådnelsen Moder og Søster.

Til Dødsriget sendtes din Højhed, dine Harpers Brus, dit Leje er redt med Råddenskab, dit Tæppe er Orme.

Så gik Satan bort fra HERRENs Åsyn, og han slog Job med ondartet Bylder fra Fodsål til Isse,

du dypped mig dog i Pølen, så Klæderne væmmedes ved mig.

Når min sønderslidte Hud er borte, skal jeg ud fra mit Kød skue Gud,

Han er glemt på sin Hjemstavns Torv, hans Storhed kommes ej mer i Hu, Uretten knækkes som Træet.

Med vældig Kraft vanskabes mit Kød, det hænger om mig, som var det min Kjortel.

(38:6) Mine Sår både stinker og rådner, for min Dårskabs Skyld går jeg bøjet;

fra Fodsål til isse er intet helt kun Flænger, Strimer og friske Sår; de er ej trykket ud, ej heller forbundet og ikke lindret med Olie.

og man går ud for at se på Ligene af de Mænd, der faldt fra mig; thi deres Orm dør ikke, og deres Ild slukkes ikke; de er alt Kød en Gru.

Der skal I ihukomme eders Veje og alle de Gerninger, I gjorde eder urene med, så I ledes ved eder selv for alt det onde, I øvede.

Men straks slog en Herrens Engel ham, fordi han ikke gav Gud Æren; og han blev fortæret af Orme og udåndede.

Kundskabs Skatkammer om Skriften blev ikke tilføjet