Jonas 2:1

(2:2) Da bad Jonas i Fiskens Bug til HERREN sin Gud

se, han slår mig ihjel, jeg har intet Håb, dog lægger jeg for ham min Færd.

Fra det dybe råber jeg til

de spærred mig inde i en Grube, de stenede mig;

Så førte HERREN Assyrerkongens Hærførere mod dem, og de fangede Manasse med Kroge, lagde ham i Kobberlænker og førte ham til Babel.

Og kald på mig på Nødens Dag; jeg vil udfri dig, og du skal ære mig,

kalder han på mig, svarer jeg ham, i Trængsel er jeg hos ham, jeg frier ham og giver ham Ære:

HERRE, i Nøden søgte de dig; de udgød stille Bønner, medens din Tugtelse var over dem.

Jeg går til mit sted igen, indtil de bøder for skylden og søger frem for mit Åsyn, søger mig i deres Trængsel.

Da han havde fået sådan Befaling, kastede han dem i det inderste Fængsel og sluttede deres Fødder i Blokken.

Lider nogen iblandt eder ondt, han bede; er nogen vel til Mode, han synge Lovsang!

Kundskabs Skatkammer om Skriften blev ikke tilføjet