Jonas 2:6

(2:7) steg jeg ned, til Jordens Slåer, de evige Grundvolde; da drog du mit Liv op af Graven, HERRE min Gud.

Han har friet min Sjæl fra at fare i Grav, mit Liv ser Lyset med Lyst!"

Thi Dødsriget giver du ikke min Sjæl, lader ikke din hellige skue Graven.

(30:4) Fra Dødsriget, HERRE, drog du min Sjæl, kaldte mig til Live af Gravens Dyb.

Se, Bitterhed, Bitterhed blev mig til Fred. Og du skåned min Sjæl for Undergangens Grav; thi alle mine Synder kasted du bag din Ryg.

Thi der flammer en Ild i min Vrede, som brænder til Dødsrigets Dyb; den fortærer Jorden med dens Grøde og antænder Bjergenes Grunde.

og den viser ham Nåde og siger: "Fri ham fra at synke i Graven, Løsepenge har jeg fået!"

Hvor var du, da jeg grundede Jorden? Sig frem, om du har nogen Indsigt!

(30:10) "Hvad Vinding har du af mit Blod, af at jeg synker i Graven? Kan Støv mon takke dig, råbe din Trofasthed ud?

(55:24) Og du, o Gud, nedstyrt dem i Gravens Dyb! Ej skal blodstænkte, svigefulde Mænd nå Hælvten af deres Dage. Men jeg, jeg stoler på dig!

(65:7) du, som grundfæster Bjerge med Vælde, omgjorde med Kraft,

Verdensdybet hylled den til som en Klædning, Vandene stod over Bjerge.

for op ad Bjerge og ned i Dale til det Sted, du havde beredt dem;

Skynd dig at svare mig, HERRE, min Ånd svinder hen; skjul ikke dit Åsyn for mig, så jeg bliver som de, der synker i Graven.

førend Bjergene sænkedes, før Højene fødtes jeg,

Hvo måler Vandet i sin Hånd, afmærker med Fingerspand Himlen, måler Jordens Støv i Skæppe og vejer Bjerge med Bismer eller i Vægtskål Høje?

Hans Fjed får Jorden til at skælve, hans Blik får Folk til at bæve. De ældgamle Bjerge brister, de evige Høje synker, ad evige Stier går han.

Bjergene ser dig og skælver. Skyerne nedsender Regnskyl, og Afgrunden løfter sin Røst.

som der også er skrevet i den anden Salme: "Du er min Søn, jeg har født dig i Dag."

Kundskabs Skatkammer om Skriften blev ikke tilføjet