Josua 10:13
Og Solen stod stille, og Månen standsed, til Folket fik Hævn over Fjenden. Således står der jo skrevet i de Oprigtiges Bog. Og Solen blev stående midt på Himmelen og tøvede næsten en hel Dag med at gå ned.
2 Samuel 1:18
Den skal læres af Judas Sønner; den står optegnet i de Oprigtiges Bog.
Esajas 38:8
Se, jeg vil lade Skyggen gå de Streger tilbage, som den har flyttet sig med Solen på Akaz's Solur, ti Streger!" Da gik Solen de ti Streger, som den havde flyttet sig, tilbage på Soluret.
Habakkuk 3:11
Solen glemmer at stå op, Månen bliver i sit Bo; de flygter for Skinnet af dine Pile, for Glansen af dit lynende Spyd.
4 Mosebog 21:14
Derfor hedder det i Bogen om HERRENs Krige: Vaheb i Sufa og Dalene, Arnon og Dalenes Skrænt,
4 Mosebog 31:2
"Skaf Israelitterne Hævn over Midjaniterne; så skal du samles til din Slægt!"
Josua 10:11
Og da de flygtede for Israeliterne og netop var på Skråningen ved Bet Horon, lod HERREN store Sten falde ned på dem fra Himmelen helt hen til Azeka, så de døde; og de, som dræbtes af Haglstenene, var flere end dem, Israeliterne dræbte med Sværdet.
Josua 10:14
Og hverken før eller siden har der nogen Sinde været en Dag som denne, en Dag, da HERREN adlød et Menneskes Røst; thi HERREN kæmpede for Israel.
Dommer 5:2
Frem stod Høvdinger i Israel, Folket gav villigt Møde, lover HERREN!
Dommer 16:28
Da råbte Samson til HERREN og sagde: "Herre, HERRE, kom mig i Hu og giv mig Kraft, o Gud, kun denne ene Gang, så jeg kan hævne mig på Filisterne for begge mine Øjne på een Gang!"
Ester 8:13
En Afskrift af Skrivelsen, der skulde udgå som Forordning i alle Rigets Dele, blev kundgjort for alle Folkene, for at Jøderne den Dag kunde være rede til at tage Hævn over deres Fjender.
Salme 19:4
(19:5) når Himlens Røst over Jorden vide, dens Tale til Jorderigs Ende. På Himlen rejste han Solen et Telt;
Salme 74:16-17
din er Dagen, og din er Natten, du grundlagde Lys og Sol,
Salme 136:7-9
Som skabte de store lys; thi hans miskundhed varer evindelig!
Salme 148:3
pris ham, sol og måne, pris ham, hver lysende stjerne,
Esajas 24:23
Månen blues og Solen skæmmes, thi Hærskarers HERRE viser, han er Konge på Zions Bjerg, i Jerusalem; for hans Ældstes Øjne er Herlighed.
Joel 2:10
Foran dem skælver Jorden, Himlen bæver; Sol og Måne sortner, Stjernerne mister deres Glans.
Joel 2:31
(3:4) Solen skal vendes til Mørke og Månen til Blod, før HERRENs store og frygtelige Dag kommer.
Joel 3:15
(3:20) Sol og Måne sortner, og Stjernerne mister deres Glans.
Matthæus 5:45
for at I må vorde eders Faders Børn, han, som er i Himlene; thi han lader sin Sol opgå over onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige.
Matthæus 24:29
Men straks efter de Dages Trængsel skal Solen formørkes og Månen ikke give sit Skin og Stjernerne falde ned fra Himmelen, og Himmelens Kræfter skulle rystes.
Lukas 18:7
Skulde da Gud ikke skaffe sine udvalgte Ret, de, som råbe til ham Dag og Nat? og er han ikke langmodig, når det gælder dem?
Apostelenes gerninger 2:20
Solen skal forvandles til Mørke og Månen til Blod, førend Herrens store og herlige Dag kommer.
Aabenbaringen 6:10
Og de råbte med høj Røst og sagde: Hvor længe, Herre, du hellige og sanddru! undlader du at dømme og hævne vort Blod på dem, som bo på Jorden?
Aabenbaringen 6:12
Og jeg så, da det åbnede det sjette Segl, da skete der et stort Jordskælv, og Solen blev sort som en Hårsæk, og Månen blev helt som Blod.
Aabenbaringen 8:12
Og den fjerde Engel basunede, og Tredjedelen af Solen og Tredjedelen af Månen og Tredjedelen af Stjernerne blev ramt, så at Tredjedelen af dem blev formørket, og Dagen mistede Tredjedelen af sit Lys og Natten ligeså.
Aabenbaringen 16:8-9
Og den fjerde Engel udgød sin Skål over Solen; og det blev givet den at brænde Menneskene med Ild.
Aabenbaringen 21:23
Og Staden trænger ikke til Sol eller Måne til at skinne for den; thi Guds Herlighed oplyste den, og Lammet var dens Lys.
Kundskabs Skatkammer om Skriften blev ikke tilføjet