Klagesangene 2:10

Zions datters Ældste sidder på Jorden i Tavshed; på Hovedet kaster de Støv, de er klædt i Sæk; Jerusalems Jomfruer sænker mod Jord deres Hoved.

Esajas 3:26

Hendes Porte skal sukke og klage og hun sidde ensom på Jorden. 

Job 2:12-13

Men da de i nogen Frastand så op og ikke kunde genkende ham, opløftede de deres Røst og græd, sønderrev alle tre deres Kapper og kastede Støv op over deres Hoveder.

Esajas 15:3

på Gader og oppe på Tage bærer de Sæk, på Torvene jamrer de alle, opløst i Gråd.

Josua 7:6

Men Josua og Israels Ældste sønderrev deres Klæder og faldt på deres Ansigt på Jorden foran HERRENs Ark og blev liggende til Aften og kastede Støv på deres Hoveder.

Esajas 47:1

Stig ned, sid i Støvet, du Jomfru, Babels Datter, sid uden Trone på Jorden, Kaldæernes Datter! Thi ikke mer skal du kaldes den fine, forvænte!

Klagesangene 1:1

Hvor sidder hun ene, den by så folkerig før - mægtig blandt Folkene før, men nu som en Enke! Fyrstinden blandt Lande er nu sat til at trælle.

Klagesangene 1:4

Vejene til Zion sørger, uden Højtidsgæster, alle hendes Porte er øde, Præsterne sukker, hendes Jomfruer knuges af Kvide, hun selv er i Vånde.

Klagesangene 3:28

Han sidde ensom og tavs, når han lægger det på ham;

Ezekiel 7:18

De klæder sig i Sæk, og Rædsel omhyller dem; alle Ansigter er skamfulde, alle Hoveder skaldede.

Amos 8:3

Paladsets Sangerinder skal jamre på denne Dag, så lyder det fra den Herre HERREN. Dynger af Lig er henkastet alle Vegne.

2 Samuel 13:19

Men Tamar strøede Aske på sit Hoved og sønderrev den fodside Kjortel, hun havde på, og tog sig til Hovedet og skreg ustandseligt, medens hun gik bort.

Esajas 36:22

Derpå gik Paladsøversten Eljakim, Hilkijas Søn, Statsskriveren Sjebna og Kansleren Joa, Asafs Søn, med sønderrevne Klæder til Ezekias og meddelte ham, hvad Rabsjake havde sagt. 

Esajas 47:5

Sid tavs og gå ind i Mørke, Kaldæernes Datter, thi ikke mer skal du kaldes Rigernes Dronning!

Jeremias 8:14

Hvorfor sidder vi stille? Flok jer dog sammen, lad os gå til de faste Stæder og tilintetgøres der! Thi HERREN vor Gud tilintetgør os, Gift er vor Drik, thi vi synded mod HERREN.

Klagesangene 4:5

Folk, som levede lækkert, omkom på Gaden; Folk, som var båret på Purpur, favnede Skarnet.

Klagesangene 4:16

HERREN spredte dem selv, han så dem ej mer, Præster regned man ej eller ynked Profeter.

Klagesangene 5:12

Fyrster greb de og hængte, tog intet Hensyn til gamle.

Klagesangene 5:14

De gamle forsvandt fra Porten, de unge fra Strengenes Leg.

Ezekiel 27:31

klipper sig skaldet for dig, klæder sig i Sæk, begræder dig, bitre i Hu, med Sjælekvide,

Joel 1:8

Klag som sørgeklædt Jomfru over sin Ungdoms Brudgom!

Amos 5:13

Derfor tier den kloge i denne Tid, thi det er onde Tider.

Amos 8:13

Den Dag vansmægter af Tørst de fagre Jomfruer og unge Mænd,

Aabenbaringen 18:19

Og de kastede Støv på deres Hoveder og råbte grædende og sørgende og sagde: Ve! ve! den store Stad, hvori alle, som havde Skibe på Havet, berigedes ved dens Pragt; thi i een Time er den bleven lagt øde.

Kundskabs Skatkammer om Skriften blev ikke tilføjet