1 I den samme Stund kom Disciplene hen til Jesus og sagde: "Hvem er da den største i Himmeriges Rige?"

1 At that time the disciples came to Jesus and said, “Who then is greatest in the kingdom of heaven?”

2 Og han kaldte et lille Barn til sig og stillede det midt iblandt dem

2 And He called a child to Himself and set him before them,

3 og sagde: "Sandelig, siger jeg eder, uden I omvende eder og blive som Børn, komme I ingenlunde ind i Himmeriges Rige.

3 and said, “Truly I say to you, unless you are converted and become like children, you will not enter the kingdom of heaven.

4 Derfor, den, som fornedrer sig selv som dette Barn, han er den største i Himmeriges Rige.

4 Whoever then humbles himself as this child, he is the greatest in the kingdom of heaven.

5 Og den, som modtager et eneste sådant Barn for mit Navns Skyld, modtager mig.

5 And whoever receives one such child in My name receives Me;

6 Men den, som forarger een af disse små, som tro på mig, ham var det bedre, at der var hængt en Møllesten om hans Hals, og han var sænket i Havets Dyb.

6 but whoever causes one of these little ones who believe in Me to stumble, it would be better for him to have a heavy millstone hung around his neck, and to be drowned in the depth of the sea.

7 Ve Verden for Forargelserne! Thi vel er det nødvendigt, at Forargelserne komme; dog ve det Menneske, ved hvem Forargelsen kommer!

7 “Woe to the world because of its stumbling blocks! For it is inevitable that stumbling blocks come; but woe to that man through whom the stumbling block comes!

8 Men dersom din Hånd eller din Fod forarger dig, da hug den af, og kast den fra dig! Det er bedre for dig at gå lam eller som en Krøbling ind til Livet end at have to Hænder og to Fødder og blive kastet i den evige Ild.

8 “If your hand or your foot causes you to stumble, cut it off and throw it from you; it is better for you to enter life crippled or lame, than to have two hands or two feet and be cast into the eternal fire.

9 Og dersom dit Øje forarger dig, da riv det ud, og kast det fra dig! Det er bedre for dig at gå enøjet ind til Livet end at have to Øjne og blive kastet i Helvedes Ild.

9 If your eye causes you to stumble, pluck it out and throw it from you. It is better for you to enter life with one eye, than to have two eyes and be cast into the fiery hell.

10 Ser til, at I ikke foragte en eneste af disse små; thi jeg siger eder: Deres Engle i Himlene se altid min Faders Ansigt, som er i Himlene.

10 “See that you do not despise one of these little ones, for I say to you that their angels in heaven continually see the face of My Father who is in heaven.

11 Thi Menneskesønnen er kommen for at frelse det fortabte.

11 [For the Son of Man has come to save that which was lost.]

12 Hvad tykkes eder? Om et Menneske har hundrede Får, og eet af dem farer vild, forlader han da ikke de ni og halvfemsindstyve og går ud i Bjergene og leder efter det vildfarne?

12 “What do you think? If any man has a hundred sheep, and one of them has gone astray, does he not leave the ninety-nine on the mountains and go and search for the one that is straying?

13 Og hænder det sig, at han finder det, sandelig, siger jeg eder, han glæder sig mere over det end over de ni og halvfemsindstyve, som ikke ere farne vild.

13 If it turns out that he finds it, truly I say to you, he rejoices over it more than over the ninety-nine which have not gone astray.

14 Således er det ikke eders himmelske Faders Villie, at en eneste af disse små skal fortabes.

14 So it is not the will of your Father who is in heaven that one of these little ones perish.

15 Men om din Broder synder imod dig, da gå hen og revs ham mellem dig og ham alene; hører han dig, da har du vundet din Broder.

15 “If your brother sins, go and show him his fault in private; if he listens to you, you have won your brother.

16 Men hører han dig ikke, da tag endnu een eller to med dig, for at "hver Sag må stå fast efter to eller tre Vidners Mund."

16 But if he does not listen to you, take one or two more with you, so that by the mouth of two or three witnesses every fact may be confirmed.

17 Men er han dem overhørig, da sig det til Menigheden; men er han også Menigheden overhørig, da skal han være for dig ligesom en Hedning og en Tolder.

17 If he refuses to listen to them, tell it to the church; and if he refuses to listen even to the church, let him be to you as a Gentile and a tax collector.

18 Sandelig, siger jeg eder, hvad som helst I binde på Jorden, skal være bundet i Himmelen; og hvad som helst I løse på Jorden, skal være løst i Himmelen.

18 Truly I say to you, whatever you bind on earth shall have been bound in heaven; and whatever you loose on earth shall have been loosed in heaven.

19 Atter siger jeg eder, at dersom to af eder blive enige på Jorden om hvilken som helst Sag, hvorom de ville bede, da skal det blive dem til Del fra min Fader, som er i Himlene.

19 “Again I say to you, that if two of you agree on earth about anything that they may ask, it shall be done for them by My Father who is in heaven.

20 Thi hvor to eller tre ere forsamlede om mit Navn, der er jeg midt iblandt dem."

20 For where two or three have gathered together in My name, I am there in their midst.”

21 Da trådte Peter frem og sagde til ham: "Herre! hvor ofte skal jeg tilgive min Broder, når han synder imod mig? mon indtil syv Gange?"

21 Then Peter came and said to Him, “Lord, how often shall my brother sin against me and I forgive him? Up to seven times?”

22 Jesus siger til ham: "Jeg siger dig: ikke indtil syv Gange, men indtil halvfjerdsindstyve Gange syv Gange.

22 Jesus *said to him, “I do not say to you, up to seven times, but up to seventy times seven.

23 Derfor lignes Himmeriges Rige ved en Konge, som vilde holde Regnskab med sine Tjenere.

23 “For this reason the kingdom of heaven may be compared to a king who wished to settle accounts with his slaves.

24 Men da han begyndte at holde Regnskab, blev en, som var ti Tusinde Talenter skyldig, ført frem for ham.

24 When he had begun to settle them, one who owed him ten thousand talents was brought to him.

25 Og da han intet havde at betale med, bød hans Herre, at han og hans Hustru og Børn og alt det, han havde, skulde sælges, og Gælden betales.

25 But since he did not have the means to repay, his lord commanded him to be sold, along with his wife and children and all that he had, and repayment to be made.

26 Da faldt Tjeneren ned for ham, bønfaldt ham og sagde: Herre, vær langmodig med mig, så vil jeg betale dig det alt sammen.

26 So the slave fell to the ground and prostrated himself before him, saying, ‘Have patience with me and I will repay you everything.’

27 Da ynkedes samme Tjeners Herre inderligt over ham og lod ham løs og eftergav ham Gælden.

27 And the lord of that slave felt compassion and released him and forgave him the debt.

28 Men den samme Tjener gik ud og traf en af sine Medtjenere, som var ham hundrede Denarer skyldig; og han greb fat på ham og var ved at kvæle ham og sagde: Betal, hvad du er skyldig!

28 But that slave went out and found one of his fellow slaves who owed him a hundred denarii; and he seized him and began to choke him, saying, ‘Pay back what you owe.’

29 Da faldt hans Medtjener ned for ham og bad ham og sagde: Vær langmodig med mig, så vil jeg betale dig.

29 So his fellow slave fell to the ground and began to plead with him, saying, ‘Have patience with me and I will repay you.’

30 Men han vilde ikke, men gik hen og kastede ham i Fængsel, indtil han betalte, hvad han var skyldig.

30 But he was unwilling and went and threw him in prison until he should pay back what was owed.

31 Da nu hans Medtjenere så det, som skete, bleve de såre bedrøvede og kom og forklarede for deres Herre alt, hvad der var sket.

31 So when his fellow slaves saw what had happened, they were deeply grieved and came and reported to their lord all that had happened.

32 Da kalder hans Herre ham for sig og siger til ham: Du onde Tjener! al den Gæld eftergav jeg dig, fordi du bad mig.

32 Then summoning him, his lord *said to him, ‘You wicked slave, I forgave you all that debt because you pleaded with me.

33 Burde ikke også du forbarme dig over din Medtjener, ligesom jeg har forbarmet mig over dig.

33 Should you not also have had mercy on your fellow slave, in the same way that I had mercy on you?’

34 Og hans Herre blev vred og overgav ham til Bødlerne, indtil han kunde få betalt alt det, han var ham skyldig.

34 And his lord, moved with anger, handed him over to the torturers until he should repay all that was owed him.

35 Således skal også min himmelske Fader gøre mod eder, om I ikke af Hjertet tilgive, enhver sin Broder." 

35 My heavenly Father will also do the same to you, if each of you does not forgive his brother from your heart.”

Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931

Public Domain

New American Standard Bible Copyright ©1960, 1962, 1963, 1968, 1971, 1972, 1973, 1975, 1977, 1995 by The Lockman Foundation, La Habra, Calif. All rights reserved. For Permission to Quote Information visit http://www.lockman.org