Mikas 6:9

Hør, HERREN råber til Byen (at frygte dit Navn er Visdom): Hør, Stamme og Byens Menighed!

Esajas 30:27

Se, HERRENs Navn kommer langvejsfra i brændende Vrede, med tunge Skyer; hans Læber skummer af Vrede, fortærende Ild er hans Tunge,

2 Mosebog 34:5-7

Da steg HERREN ned i Skyen; og Moses stillede sig hos ham der og påkaldte HERRENs Navn.

2 Samuel 21:1

Under Davids Regering blev der Hungersnød tre År i Træk. Da søgte David HERRENs Åsyn; og HERREN sagde: "Der hviler Blodskyld på Saul og hans Hus, fordi han dræbte Gibeoniterne!"

Anden Kongebog 22:11-20

Men da Kongen hørte, hvad der stod i Lovbogen, sønderrev han sine Klæder;

Job 5:6-8

Thi Vanheld vokser ej op af Støvet, Kvide spirer ej frem af Jorden,

Job 5:17

Held den Mand, som revses at Gud; ringeagt ej den Almægtiges Tugt!

Job 10:2

sige til Gud: Fordøm mig dog ikke, lad mig vide, hvorfor du tvister med mig!

Salme 9:16

(9:17) HERREN blev åbenbar, holdt Dom, den gudløse hildedes i sine Hænders Gerning. - Higgajon Sela.

Salme 48:10

(48:11) som dit Navn så lyder din Pris til Jordens Grænser. Din højre er fuld af Retfærd,

Salme 83:18

(83:19) Og kende, at du, hvis Navn er HERREN, er ene den Højeste over al Jorden! 

Salme 107:43

Hvo som er viis, han mærke sig det og lægge sig HERRENs Nåde på Sinde! 

Ordsprogene 22:3

Den kloge ser Faren og søger i Skjul, tankeløse går videre og bøder.

Esajas 9:13

Men til ham, der slår det, vender Folket ej om, de, søger ej Hærskarers HERRE.

Esajas 10:5-6

Ve Assur, min Harmes Kæp, min Vrede er Stokken i hans Hånd.

Esajas 24:10-12

Den øde Stad ligger nedbrudt, stængt er hver Boligs Indgang.

Esajas 26:11

HERRE, din Hånd er løftet, men de ser det ikke; lad dem med Skam se din Nidkærhed for Folket, lad dine Fjenders Ild fortære dem!

Esajas 27:10

Thi den faste Stad ligger ensom, et folketomt Sted, forladt som en Ørken. Der græsser Ungkvæget, der lejrer det sig og afgnaver Kvistene.

Esajas 32:13-14

mit Folks med Tidseltorn dækkede Jord, ja, hvert Glædens Hus, den jublende By!

Esajas 40:6-8

Der lyder en Røst, som siger: "Råb!" Jeg svarer: "Hvad skal jeg råbe?" "Alt Kød til Hobe er Græs, al dets Ynde som Markens Blomst;

Esajas 66:6

Hør, hvor det drøner fra Byen, drøner fra Templet, hør, hvor HERREN øver Gengæld imod sine Fjender!

Jeremias 14:18-22

Hvis jeg går ud på Marken, se sværdslagne Mænd, og kommer jeg ind i Byen, se Hungerens Kvaler! Thi både Profet og Præst drager bort til et Land, de ej kender.

Jeremias 19:11-13

og sig til dem: Så siger Hærskarers HERRE: Jeg vil knuse dette Folk og denne By, som man knuser et Lerkar, så det ikke kan heles igen. De døde skal jordes i Tofet, fordi Pladsen til at jorde på ikke slår til.

Jeremias 26:6

så gør jeg med dette Hus som med Silo og giver alle Jordens Folk denne By at forbande ved.

Jeremias 26:18

"Mika fra Moresjet profeterede på Kong Ezekias af Judas Tid og sagde til alt Judas Folk: Så siger Hærskarers HERRE: Zion skal pløjes som en Mark, Jerusalem blive til Grushobe, Tempelbjerget til Krathøj.

Jeremias 37:8-10

og Kaldæerne skal vende tilbage og angribe denne By, indtage og afbrænde den.

Klagesangene 3:39-42

Over hvad skal den levende sukke? Hver over sin Synd!

Hoseas 13:16

(14:1) Samaria skal bøde, thi det stod sin Gud imod. For Sværd skal de falde, Børnene knuses, frugtsommelige Kvinders Liv rives op. 

Hoseas 14:9

(14:10) Hvem er så viis, at han fatter det, så klog, at han ved det? Thi rette er HERRENs Veje; retfærdige vandrer på dem, men Syndere snubler på dem. 

Joel 2:11-18

Foran sin Stridsmagt løfter HERREN sin Røst, thi såre stor er hans Hær, ja, hans Ords Fuldbyrder er vældig; thi stor er HERRENs Dag og såre frygtelig; hvem holder den ud?

Amos 2:5

så sender jeg Ild mod Juda, den skal æde Jerusalems Borge.

Amos 3:8-15

Løven brøler, hvo frygter da ej? Den Herre HERREN taler, hvo profeterer da ej?

Amos 4:6-12

Og dog gav jeg eder tomme Munde i alle eders Byer og Brødmangel i alle eders Hjemsteder; men I omvendte eder ikke til mig, lyder det fra HERREN.

Amos 6:1

Ve Zions sorgløse mænd og de trygge på Samarias bjerg, I ædle blandt førstegrødefolket, hvem Israels Hus søger til;

Jonas 3:4-10

Da nu Jonas var gået den første bagsrejse ind i Byen, råbte han: "Om fyrretyve Dage skal Nineve styrtes i Grus!"

Mikas 3:12

For eders, Skyld skal derfor Zion pløjes som en Mark, Jerusalem blive til Grushobe, Tempelbjerget til Krathøj. 

Zefanias 3:2

Den hører ej HERRENs Røst, tager ikke mod Tugt. På HERREN stoler den ej, holder sig ej til Gud.

Haggaj 1:5-7

Derfor, så siger Hærskarers HERRE: Læg Mærke til, hvorledes det går eder!

Aabenbaringen 3:19

Alle dem, jeg elsker, dem revser og tugter jeg; vær derfor nidkær og omvend dig!

Kundskabs Skatkammer om Skriften blev ikke tilføjet

Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931