Ordsprogene 12:1

At elske Tugt er at elske Kundskab, at hade Revselse er dumt.

Vær ikke uden Forstand som Hest eller Muldyr, der tvinges med Tømme og Bidsel, når de ikke vil komme til dig.

(92:7) Tåben fatter det ikke, Dåren skønner ej sligt.

Lad mig fatte dine Befalingers Vej og grunde på dine Undere.

Hvor elsker jeg dog din Lov! Hele Dagen grunder jeg på den.

Thi Visdom kommer i dit Hjerte, og Kundskab er liflig for din Sjæl;

og du siger: "Ak, at jeg hadede Tugt, at mit Hjerte lod hånt om Revselse,

Jeg elsker dem, der elsker mig, og de, der søger mig, finder mig.

Og nu, I Sønner, hør mig! Vel den, der vogter på mine Veje!

Tugter man en Spotter, henter man sig Hån; revser man en gudløs, høster man Skam;

Streng Tugt er for den, der forlader Vejen; den, der hader Revselse, dør.

Særlingen søger et påskud, med vold og magt vil han strid.

En Okse kender sin Ejer, et Æsel sin Herres Krybbe; men Israel kender intet, mit Folk kan intet fatte.

og med alt Uretfærdigheds Bedrag for dem, som fortabes, fordi de ikke toge imod Kærligheden til Sandheden, så de kunde blive frelste.

Kundskabs Skatkammer om Skriften blev ikke tilføjet