Ordsprogene 18:6

Tåbens Læber fører til Trætte, hans Mund råber højt efter Hug,

En Dåre giver straks sin Krænkelse Luft, den kloge spottes og lader som intet.

Ved Hovmod vækkes kun Splid, hos dem, der lader sig råde, er Visdom.

I Dårens Mund er Ris til hans Ryg, for de vise står Læberne Vagt.

Den vise ængstes og skyr det onde, Tåben buser sorgløs på.

En Nidding graver Ulykkesgrave, det er, som brændte der Ild på hans Læber.

At yppe Strid er at åbne for Vand, hold derfor inde, før Strid bryder løs.

Den, som er hidsig, må bøde, ved Skånsel gør man det værre.

Slag er rede til Spottere, Hug til Tåbers Ryg.

Mands Ære er det at undgå Trætte, men alle Tåber vil Strid.

Vær ej Ven med den, der let bliver hidsig, omgås ikke vredladen Mand,

Hellere bo i en Krog på Taget end fælles Hus med trættekær Kvinde.

Sten er tung, og Sand vejer til, men tung fremfor begge er Dårers Galde.

Går Vismand i Rette med Dåre, vredes og ler han, alt preller af.

Kundskabs Skatkammer om Skriften blev ikke tilføjet