Ordsprogene 29:25

Frygt for Mennesker leder i Snare, men den, der stoler på HERREN, er bjærget.

Lukas 12:4

Men jeg siger til eder, mine Venner! frygter ikke for dem, som slå Legemet ihjel og derefter ikke formå at gøre mere.

1 Mosebog 20:2

Da nu Abraham sagde om sin Hustru Sara, at hun var hans Søster, sendte Kong Abimelek af Gerar Bud og lod Sara hente til sig.

1 Mosebog 26:7

Da nu Mændene der på Stedet forhørte sig om hans Hustru, sagde han: "Det er min Søster!" Thi han turde ikke sige, at hun var hans Hustru, af Frygt for at Mændene der på Stedet skulde slå ham ihjel for Rebekkas Skyld; thi hun var meget smuk.

Salme 91:14

"Da han klynger sig til mig, frier jeg ham ud, jeg bjærger ham, thi han kender mit Navn;

Salme 118:8

At ty til HERREN er godt fremfor at stole på Mennesker;

Ordsprogene 16:20

Vel går det den, der mærker sig Ordet; lykkelig den, der stoler på HERREN.

Ordsprogene 18:10

HERRENs Navn er et stærkt Tårn, den retfærdige løber derhen og bjærges.

1 Mosebog 12:11-13

Da han nu nærmede sig Ægypten, sagde han til sin Hustru Saraj: Jeg ved jo, at du er en smuk Kvinde;

1 Mosebog 20:11

Abraham svarede: "Jo, jeg tænkte: Her er sikkert ingen Gudsfrygt på dette Sted, så de vil slå mig ihjel for min Hustrus Skyld.

2 Mosebog 32:22-24

Aron svarede: "Vredes ikke, Herre! Du ved selv, at Folket ligger i det onde,

1 Samuel 15:24

Da sagde Saul til Samuel: "Jeg har syndet, thi jeg har overtrådt HERRENs Befaling og dine Ord, men jeg frygtede Folket og føjede dem:

1 Samuel 27:1

Men David sagde til sig selv: "Jeg falder dog en skønne Dag for Sauls Hånd. Jeg har ingen anden udvej end at søge Tilflugt i Filisternes Land; så opgiver Saul at søge efter mig nogetsteds i Israels Land, og jeg er uden for hans Rækkevidde!"

1 Samuel 27:11

David lod ingen Mand eller Kvinde blive i Live for ikke at måtte tage dem med til Gat; thi han tænkte: "De kunde røbe os og sige: Det og det har David gjort!" Således bar han sig ad, al den Tid han opholdt sig i Filisternes Land.

Første Kongebog 19:3

Da blev han bange, stod op og drog bort for at redde sit Liv. Han kom da til Be'ersjeba i Juda. Der lod han sin Tjener blive

Første Krønikebog 5:20

og de fik Hjælp imod dem, så at Hagriterne og alle deres Forbundsfæller overgaves i deres Hånd, thi de råbte til Gud i Kampen, og han bønhørte dem, fordi de slog deres Lid til ham.

Salme 69:29

(69:30) Men mig, som er arm og lidende, bjærge din Frelse, o Gud!

Salme 125:1

De der stoler På HERREN, er som Zions bjerg, der aldrig i evighed rokkes.

Ordsprogene 28:25

Den vindesyge vækker Splid, men den, der stoler på HERREN, kvæges.

Ordsprogene 30:5

Al Guds Tale er ren, han er Skjold for dem, der lider på ham.

Prædikeren 7:18

Det bedste er, at du fastholder det ene og ikke slipper det andet; thi den, der frygter Gud, vil undgå begge Farer.

Esajas 57:11

For hvem var du ræd og angst? Thi på Løgn var du inde, og mig kom du ikke i Hu, brød dig ikke om mig. Jeg er jo stum og blind, mig frygted du ikke.

Daniel 3:28

Så sagde Nebukadnezar: "Lovet være Sjadraks, Mesjaks og Abed-Negos Gud, der sendte sin Engel og rede sine Tjenere, som i Tillid til ham overtrådte Kongens Bud og hengav deres Legemer for at undgå at dyrke eller tilbede nogen anden Gud end deres egen!

Daniel 6:23

(6:24) Og Kongen blev såre glad og lod Daniel drage op af Kulen; og da det var sket, viste det sig, at han ikke havde lidt nogen som helst Men, eftersom han havde troet på sin Gud.

Matthæus 10:28

Og frygter ikke for dem, som slå Legemet ihjel, men ikke kunne slå Sjælen ihjel; men frygter hellere for ham, som kan fordærve både Sjæl og Legeme i Helvede.

Matthæus 15:12

Da kom hans Disciple hen og sagde til ham: "Ved du, at Farisæerne bleve forargede, da de hørte den Tale?"

Matthæus 26:69-74

Men Peter sad udenfor i Gården; og en Pige kom hen til ham og sagde: "Også du var med Jesus Galilæeren."

Johannes 3:2

Denne kom til ham om Natten og sagde til ham: "Rabbi! vi vide.

Johannes 9:22

Dette sagde hans Forældre, fordi de frygtede for Jøderne; thi Jøderne vare allerede komne overens om, at dersom nogen bekendte ham som Kristus, skulde han udelukkes af Synagogen.

Johannes 12:42-43

Alligevel var der dog mange, endogså af Rådsherrerne, som troede på ham; men for Farisæernes Skyld bekendte de det ikke, for at de ikke skulde blive udelukkede af Synagogen;

Johannes 19:12-13

Derefter forsøgte Pilatus at løslade ham. Men Jøderne råbte og sagde: "Dersom du løslader denne, er du ikke Kejserens Ven. Hver den, som gør sig selv til Konge, sætter sig op imod Kejseren."

Galaterne 2:11-13

Men da Kefas kom til Antiokia, trådte jeg op imod ham for hans åbne Øjne, thi domfældt var han.

2 Timoteus 4:16-17

Ved mit første Forsvar kom ingen mig til Hjælp, men alle lode mig i Stikken; (gid det ikke må tilregnes dem! )

1 Peter 1:21

der ved ham tro på Gud, som oprejste ham fra de døde og gav ham Herlighed, så at eders Tro også er Håb til Gud.

Kundskabs Skatkammer om Skriften blev ikke tilføjet

Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931