Prædikeren 2:16
thi den vises Minde er lige sålidt evigt som Tåbens, fordi nu engang alt glemmes i kommende Dage; ak! den vise må dø så godt som Tåben.
Prædikeren 1:11
Ej mindes de svundne Slægter, og de ny, som kommer engang, skal ej heller mindes af dem, som kommer senere hen.
Prædikeren 9:5
Thi de levende ved dog, at de skal dø, men de døde ved ingenting, og Løn har de ikke mere i Vente; thi Mindet om dem slettes ud.
2 Mosebog 1:6
Imidlertid døde Josef og alle hans Brødre og hele dette Slægtled.
2 Mosebog 1:8
Da kom der en ny Konge over Ægypten, som ikke vidste noget om Josef;
2 Samuel 3:33
Da sang Kongen denne Klagesang over Abner: Skulde Abner dø en Dåres Død?
Salme 49:10
(49:11) nej, han skal se den; Vismænd dør, både Dåre og Tåbe går bort. Deres Gods må de afstå til andre,
Salme 88:12
(88:13) Er dit Under kendt i Mørket, din Retfærd i Glemselens Land?
Salme 103:16
når et Vejr farer over ham, er han ej mere, hans Sted får ham aldrig at se igen.
Prædikeren 2:14
Den vise har Øjne i Hovedet, men Tåben vandrer i Mørke. Men jeg skønnede også, at en og samme Skæbne rammer begge.
Prædikeren 6:8
Thi hvad har den vise forud for Tåben, hvad båder det den arme, der ved at vandre for de levendes Øjne?
Malakias 3:16
Da talte de, som frygter HERREN, med hverandre. Og HERREN lyttede og hørte efter, og en Bog blev skrevet for hans Åsyn, for at de kunde ihukommes, som frygter HERREN og slår Lid til hans Navn.
Hebræerne 9:27
Og ligesom det er Menneskene beskikket at dø een Gang og derefter Dom,
Kundskabs Skatkammer om Skriften blev ikke tilføjet