Prædikeren 9:5

Thi de levende ved dog, at de skal dø, men de døde ved ingenting, og Løn har de ikke mere i Vente; thi Mindet om dem slettes ud.

Hans Sønner hædres, han ved det ikke, de synker i Ringhed, han mærker det ikke;

Døde bliver ikke levende, Dødninger står ikke op; derfor hjemsøgte og tilintetgjorde du dem og udslettede hvert et Minde om dem.

thi den vises Minde er lige sålidt evigt som Tåbens, fordi nu engang alt glemmes i kommende Dage; ak! den vise må dø så godt som Tåben.

Ligeledes så jeg gudløse stedes til Hvile, medens de, som gjorde det rette, måtte gå bort fra det hellige Sted og glemtes i Byen. Også det er Tomhed.

(6:6) Thi i Døden kommes du ikke i Hu, i Dødsriget hvo vil takke dig der?

Ej mindes de svundne Slægter, og de ny, som kommer engang, skal ej heller mindes af dem, som kommer senere hen.

Vennens Øje skal ikke se mig, dit Øje søger mig - jeg er ikke mere.

thi jeg ved, du fører mig hjem til Døden, til det Hus, hvor alt levende samles.

(88:11) Gør du Undere for de døde, står Skyggerne op og takker dig? - Sela.

altid være de, HERREN for Øje; hans Minde vorde udryddet af Jorden,

bedre at gå til et Sørgehus end at gå til et Gildehus; thi hist er alle Menneskers Ende, og de levende bør tage det til Hjerte

du, som dog er vor Fader. Thi Abraham ved ej af os, Israel kendes ej ved os, men du er vor Fader, HERRE, "vor Genløser" hed du fra Evighed.

Og ligesom det er Menneskene beskikket at dø een Gang og derefter Dom,

Kundskabs Skatkammer om Skriften blev ikke tilføjet