Romerne 3:5
Men dersom vor Uretfærdighed beviser Guds Retfærdighed, hvad skulle vi da sige? er Gud da uretfærdig, han, som lader sin Vrede komme? (Jeg taler efter menneskelig Vis).
Romerne 6:19
Jeg taler på menneskelig Vis på Grund af eders Køds Skrøbelighed. Ligesom I nemlig fremstillede eders Lemmer som Tjenere for Urenheden og Lovløsheden til Lovløshed, således fremstiller nu eders Lemmer som Tjenere for Retfærdigheden, til Helliggørelse!
Galaterne 3:15
Brødre! jeg taler på Menneskevis: Ingen ophæver dog et Menneskes stadfæstede Arvepagt eller føjer noget dertil.
1 Korinterne 9:8
Taler jeg vel dette blot efter menneskelig Vis, eller siger ikke også Loven dette?
Romerne 2:5
Men efter din Hårdhed og dit ubodfærdige Hjerte samler du dig selv Vrede på Vredens og Guds retfærdige Doms Åbenbarelses Dag,
Romerne 4:1
Hvad skulle vi da sige, at vor Stamfader Abraham har vundet efter Kødet?
Romerne 7:7
Hvad skulle vi da sige? er Loven Synd? Det være langt fra! Men jeg kendte ikke Synden uden ved Loven; thi jeg kendte jo ikke Begæringen, hvis ikke Loven sagde: "Du må ikke begære."
5 Mosebog 32:39-43
Erkend nu, at jeg, jeg er Gud uden anden Gud ved min Side.
Salme 58:10-11
(58:11) Den retfærdige glæder sig, når han ser Hævn, hans Fødder skal vade i gudløses Blod;
Salme 94:1-2
HERRE du hævnens Gud, du Hævnens Gud, træd frem i Glans;
Nahum 1:2
En nidkær Gud, en Hævner er HERREN, en Hævner er HERREN og fuld af Vrede, en Hævner er HERREN mod Uvenner, han gemmer på Vrede mod Fjender.
Nahum 1:6-8
Hvem kan stå for hans Vrede, hvo holder Stand mod hans Harmglød? Hans Harme strømmer som Ild, og Fjeldene styrter for ham.
Romerne 3:7
Men dersom Guds Sanddruhed ved min Løgn er bleven ham end mere til Forherligelse, hvorfor dømmes da jeg endnu som en Synder?
Romerne 3:19
Men vi vide, at alt, hvad Loven siger, taler den til dem, som ere under Loven, for at hver Mund skal stoppes og hele Verden blive strafskyldig for Gud,
Romerne 3:25-26
hvem Gud fremstillede som Sonemiddel ved Troen på hans Blod for at vise sin Retfærdighed, fordi Gud i sin Langmodighed havde båret over med de forhen begåede Synder,
Romerne 6:1
Hvad skulle vi da sige? skulde vi blive ved i Synden, for at Nåden kunde blive desto større?
Romerne 8:20-21
Thi Skabningen blev underlagt Forfængeligheden, ikke med sin Villie, men for hans Skyld, som lagde den derunder,
Romerne 9:13-14
som der er skrevet: ""Jakob elskede jeg, men Esau hadede jeg."
Romerne 9:18-20
Så forbarmer han sig da over den, som han vil, men forhærder den, som han vil.
Romerne 12:19
Hævner eder ikke selv, I elskede! men giver Vreden Rum; thi der er skrevet: "Mig hører Hævnen til, jeg vil betale, siger Herren."
1 Korinterne 15:32
Hvis jeg som et almindeligt Menneske har kæmpet med vilde Dyr i Efesus, hvad Gavn har jeg så deraf? Dersom døde ikke oprejses, da "lader os spise og drikke, thi i Morgen dø vi."
2 Tessalonikerne 1:6-9
hvis ellers det er retfærdigt for Gud at give dem Trængsel til Gengæld, som trænge eder,
Aabenbaringen 15:3
Og de sang Mose, Guds Tjeners, Sang, og Lammets Sang, og sagde: Store og vidunderlige ere dine Gerninger, Herre, Gud, du Almægtige! retfærdige og sande' ere dine Veje, du Folkeslagenes Konge!
Aabenbaringen 16:5-7
Og jeg hørte Vandenes Engel sige: Retfærdig er du, som er, og som var, du hellige, fordi du har fældet denne Dom;
Aabenbaringen 18:20
Fryd dig over den, du Himmel, og I hellige og Apostle og Profeter! fordi Gud har skaffet eder Ret over den.
Kundskabs Skatkammer om Skriften blev ikke tilføjet