Salme 109:24

af Faste vakler mine Knæ, mit Kød skrumper ind uden Salve;

Derfor, retter de slappede Hænder og de lammede Knæ,

Benene hænger fast ved min Hud, med Kødet i Tænderne slap jeg bort.

(22:15) Jeg er som Vand, der er udgydt, alle mine Knogler skilles, mit Hjerte er blevet som Voks, det smelter i Livet på mig;

Mine Ben svandt hen, så længe jeg tav, under Jamren Dagen igennem,

Da de var syge, gik jeg i Sæk, med Faste spæged jeg mig, jeg bad med sænket Hoved,

(38:6) Mine Sår både stinker og rådner, for min Dårskabs Skyld går jeg bøjet;

(69:11) jeg spæged min Sjæl med Faste, og det blev mig til Spot;

(102:5) mit Hjerte er svedet og - visnet som Græs, thi jeg glemmer at spise mit Brød.

Og da han havde fastet fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter, blev han omsider hungrig.

i Møje og Anstrengelse, ofte i Nattevågen, i Hunger og Tørst, ofte i Faste, i Kulde og Nøgenhed;

Kundskabs Skatkammer om Skriften blev ikke tilføjet