Salme 13:2
(13:3) Hvor længe skal jeg huse Sorg i min Sjæl, Kvide i Hjertet Dag og Nat? Hvor længe skal Fjenden ophøje sig over mig?
1 Samuel 18:29
frygtede han David endnu mere, og Saul blev for stedse David fjendsk.
1 Samuel 24:19
(24:20) Hvem træffer vel sin Fjende og lader ham gå i Fred? HERREN gengælde dig det gode, du har øvet imod mig i Dag!
Nehemias 2:2
Og Kongen sagde til mig: Hvorfor ser du så modfalden ud? Du er jo ikke syg; det kan ikke være andet, end at du har en Hjertesorg! Da blev jeg såre bange,
Ester 7:6
Ester svarede: En fjendsk og ildesindet Mand, den onde Haman der!" Da blev Haman slaget af Rædsel for Kongen og Dronningen.
Job 7:12-15
Er jeg et Hav, eller er jeg en Drage, siden du sætter Vagt ved mig?
Job 9:19-21
Gælder det Kæmpekraft, melder han sig! Gælder det Ret, hvo stævner ham da!
Job 9:27-28
Dersom jeg siger: "Mit Suk vil jeg glemme, glatte mit Ansigt og være glad,"
Job 10:15
Fald jeg forbrød mig, da ve mig! Var jeg retfærdig, jeg skulde dog ikke løfte mit Hoved, men mættes med Skændsel, kvæges med Nød.
Job 23:8-10
Men går jeg mod Øst, da er han der ikke, mod Vest, jeg mærker ej til ham;
Salme 7:2
(7:3) at han ej som en Løve skal rive mig sønder, bortrive, uden at nogen befrier.
Salme 7:4-5
(7:5) har jeg voldet dem ondt, der holdt Fred med mig, uden Årsag gjort mine Fjender Men,
Salme 8:2
(8:3) Af spædes og diendes Mund har du rejst dig et Værn for dine Modstanderes Skyld, for at bringe til Tavshed Fjende og Hævner.
Salme 9:6
(9:7) Fjenden er borte, lagt øde for stedse, du omstyrted Byer, de mindes ej mer.
Salme 10:18
for at skaffe fortrykte og faderløse Ret. Ikke skal dødelige mer øve Vold.
Salme 17:9
for gudløse, der øver Vold imod mig, glubske Fjender, som omringer mig;
Salme 22:7-8
(22:8) alle, der ser mig, håner mig, vrænger Mund og ryster på Hovedet:
Salme 31:18
(31:19) Lad de falske Læber forstumme, som taler frækt om den retfærdige med Hovmod og Foragt.
Salme 38:17
(38:18) Thi jeg står allerede for Fald, mine Smerter minder mig stadig;
Salme 42:4
(42:5) Min Sjæl er opløst, når jeg kommer i Hu, hvorledes jeg vandred med Skaren op til Guds Hus under Jubelråb og Lovsang i Højtidsskaren.
Salme 42:9-10
(42:10) Jeg siger til Gud, min Klippe: Hvorfor har du glemt mig, hvorfor skal jeg vandre sorgfuld, trængt af Fjender?
Salme 44:14-16
(44:15) du gør os til Mundheld blandt Folkene, lader Folkeslagene ryste på Hovedet ad os.
Salme 74:10
Hvor længe, o Gud, skal vor Modstander smæde, Fjenden blive ved at håne dit Navn?
Salme 74:18
Kom i Hu, o HERRE, at Fjenden har hånet, et Folk af Dårer har spottet dit Navn!
Salme 77:2-12
(77:3) jeg søger Herren på Nødens Dag, min Hånd er om Natten utrættet udrakt, min Sjæl vil ikke lade sig trøste;
Salme 94:18-19
Når jeg tænkte: "Nu vakler min Fod", støtted din Nåde mig, HERRE;
Salme 116:3
Dødens Bånd omspændte mig, Dødsrigets Angster greb mig, i Trængsel og Nød var jeg stedt.
Salme 123:3-4
Forbarm dig over os, HERRE, forbarm dig! Thi overmætte er vi af Spot,
Salme 142:4-7
(142:5) Jeg skuer til højre og spejder, men ingen vil kendes ved mig, afskåret er mig hver Tilflugt, ingen bryder sig om min Sjæl.
Salme 143:3-4
Thi Fjender forfølger min Sjæl, de træder mit Liv i Støvet, lader mig bo i Mørke som de, der for længst er døde.
Ordsprogene 15:13
Glad Hjerte giver venligt Ansigt, ved Hjertesorg bliver Modet brudt.
Prædikeren 5:17
(5:16) Og dertil kommer et helt Liv i Mørke, Sorg og stor Kvide, Sygdom og Kummer.
Jeremias 8:18
Min Kvide er ikke til at læge, mit Hjerte er sygt.
Jeremias 15:18
Hvorfor er min Smerte evig, ulægeligt mit Sår? Det vil ikke læges. Du blev mig som en skuffende Bæk, som Vand, der sviger.
Jeremias 45:3
Fordi Baruk siger: Ve mig, thi Kummer har HERREN føjet til min Smerte, jeg er træt af at sukke og finder ej Hvile!
Klagesangene 1:5
Hendes Avindsmænd er Herrer, hendes Fjender trygge, thi Kvide fik hun af HERREN for Mængden af Synder, hendes Børn drog bort som Fanger for Fjendens Åsyn.
Klagesangene 1:9
Hendes Urenhed pletter hendes Slæb, hun betænkte ej Enden; hun sank forfærdende dybt, og ingen trøster. Se min Elendighed, HERRE, thi Fjenden hoverer.
Mikas 7:8-10
Glæd dig ej over mig, min Fjende! Thi jeg faldt, men står op; om end jeg sidder i Mørke, er HERREN mit Lys.
Matthæus 26:38
Da siger han til dem: "Min Sjæl er dybt bedrøvet indtil Døden; bliver her og våger med mig!"
Lukas 22:53
Da jeg var daglig hos eder i Helligdommen, udrakte I ikke Hænderne imod mig; men dette er eders Time og Mørkets Magt."
Johannes 16:6
Men fordi jeg har talt dette til eder, har Bedrøvelsen opfyldt eders Hjerte.
Romerne 9:2
at jeg har en stor Sorg og en uafladelig Kummer i mit Hjerte.
Filipperne 2:27
Ja, han var også syg og Døden nær; men Gud forbarmede sig over ham, ja, ikke alene over ham, men også over mig, for at jeg ikke skulde have Sorg på Sorg.
Treasury of Scripture Knowledge did not add