Salme 30:1

Salm af David. En sang ved Tempelindvielsen (30:2) HERRE, jeg ophøjer dig, thi du bjærgede mig, lod ej mine Fjender glæde sig over mig;

Salme 25:2

min Gud jeg stoler på dig, lad mig ikke beskæmmes, lad ej mine Fjender fryde sig over mig.

Salme 35:19

Lad ej dem, som med Urette er mine Fjender, glæde sig over mig, lad ej dem, som hader mig uden Grund, sende spotske Blikke!

2 Samuel 5:11

Kong Hiram af Tyrus sendte Sendebud til David med Cedertræer og tillige Tømmermænd og Stenhuggere, som byggede ham et Hus.

Salme 13:4

(13:5) og min Fjende skal sige: "Jeg overvandt ham!" mine Uvenner juble, fordi jeg vakler!

Salme 28:9

Frels dit Folk og velsign din Arv, røgt dem og bær dem til evig Tid!

Salme 145:1

Jeg vil ophøje dig, min Gud, min konge, evigt og alt love dit Navn.

Daniel 4:37

Nu lover, ophøjer og ærer jeg, Nebukadnezar, Himmelens Konge: Alle hans Gerninger er Sandhed, hans Veje Retfærd, og han kan ydmyge dem, som vandrer i Hovmod.

Og Tilsynsmændene skal tale således til Folket: "Er der nogen, som har bygget et nyt Hus og endnu ikke indviet det, må han have Lov at vende hjem til sit Hus, for at ikke en anden skal indvie det, om han falder i Slaget.

2 Samuel 6:20

Men da David vendte hjem for at velsigne sit Hus, gik Sauls Datter Mikal ham i Møde og sagde: "Hvor ærbart Israels Konge opførte sig i Dag, da han blottede sig for sine Undersåtters Trælkvinders Øjne, som letfærdige Mennesker plejer at gøre!"

2 Samuel 7:2

sagde han til Profeten Natan: "Se, jeg har et Cedertræshus at bo i, men Guds Ark har Plads i et Telt!"

2 Samuel 20:3

Da David kom til sit Hus i Jerusalem, tog Kongen sine ti Medhustruer, som han havde ladet tilbage for at se efter Huset, og lod dem bringe til et bevogtet Hus, hvor han sørgede for deres Underhold; men han gik ikke mere ind til dem, og således levede de indespærret til deres Dødedag som Kvinder, der er Enker, skønt deres Mænd endnu lever.

2 Samuel 24:25

og David byggede HERREN et Alter der og ofrede Brændofre og Takofre. Da forbarmede HERREN sig over Landet, og Israel blev friet fra Plagen.

Første Krønikebog 21:6

Men Levi og Benjamin havde han ikke talt med, thi Kongens Ord var Joab en Gru.

Salme 27:6

Derfor løfter mit Hoved sig over mine Fjender omkring mig. I hans Telt vil jeg ofre Jubelofre, med Sang og med Spil vil jeg prise HERREN.

Salme 34:3-4

(34:4) Hylder HERREN i Fællig med mig, lad os sammen ophøje hans Navn!

Salme 35:24-25

døm mig efter din Retfærd HERRE, min Gud, lad dem ikke glæde sig over mig

Salme 41:11

(41:12) Deraf kan jeg kende, at du har mig kær, at min Fjende ikke skal juble over mig.

Salme 66:17

Jeg råbte til ham med min Mund og priste ham med min Tunge.

Salme 79:4

vore Naboer er vi til Hån, vore Grander til Spot og Spe.

Salme 79:10

Hvorfor skal Hedninger sige: "Hvor er deres Gud?" Lad dine Tjeneres udgydt Blod blive hævnet på Hedningerne for vore Øjne!

Salme 89:41-46

(89:42) alle vejfarende plyndrer ham, sine Naboer blev han til Spot.

Salme 140:8

(140:9) Opfyld ej, HERRE, den gudløses Ønsker, lad ikke hans Råd have Fremgang!

Klagesangene 2:15

Over dig slog de Hænderne sammen, de, hvis Vej faldt forbi, de hån fløjted, rysted på Hoved ad Jerusalems Datter: "Er det da Byen, man kaldte den fuldendt skønne, al Jordens Glæde?"

Treasury of Scripture Knowledge did not add