Salme 39:6
(39:7) Kun som en Skygge er Menneskets Vandring, kun Tomhed er deres Travlhed; de samler og ved ej, hvem der får det.
Prædikeren 2:26
Thi det Menneske, som er godt i hans Øjne, giver han Visdom, Kundskab og Glæde; men den, som synder, giver han Slid med at samle og ophobe for så at give det til en, som er god i Guds Øjne. Også det er Tomhed og Jag efter Vind.
Lukas 12:20-21
Men Gud sagde til ham: Du Dåre! i denne Nat kræves din Sjæl af dig; men hvem skal det høre til. som du har beredt?
1 Korinterne 7:31
og de, der bruge denne Verden, som om de ikke gøre Brug af den; thi denne Verdens Skikkelse forgår.
Job 27:16-17
Opdynger han Sølv som Støv og samler sig Klæder som Ler
Prædikeren 5:14
(5:13) går Rigdommen tabt ved et Uheld, og han har avlet en Søn, så bliver der intet til ham.
Jakob 4:14
I, som ikke vide, hvad der skal ske i Morgen; thi hvordan er eders Liv? I ere jo en Damp, som er til Syne en liden Tid, men derefter forsvinder;
Salme 49:10-11
(49:11) nej, han skal se den; Vismænd dør, både Dåre og Tåbe går bort. Deres Gods må de afstå til andre,
Salme 127:2
Det er forgæves, I står årle op og går sent til Ro, ædende Sliddets Brød; alt sligt vil han give sin Ven i Søvne.
Ordsprogene 13:22
Den gode efterlader Børnebrn Arv, til retfærdige gemmes Synderens Gods.
Ordsprogene 23:5
Skal dit Blik flyve efter den uden at finde den? Visselig gør den sig Vinger som Ørnen, der flyver mod Himlen.
Ordsprogene 27:24
thi Velstand varer ej evigt, Rigdom ikke fra Slægt til Slægt;
Prædikeren 1:14
Jeg så alt, hvad der sker under Solen, og se, det er alt sammen Tomhed og Jag efter Vind.
Prædikeren 2:8
jeg samlede mig også Sølv og Guld, Skatte fra Konger og Lande; jeg tog mig Sangere og Sangerinder og Menneskens Børns Lyst: Hustru og Hustruer.
Prædikeren 2:17-21
Da blev jeg led ved Livet, thi ilde tyktes mig det, som sker under Solen; thi det er alt sammen Tomhed og Jag efter Vind.
Prædikeren 4:7-8
Og mere Tomhed så jeg under Solen.
Prædikeren 6:11-12
Thi jo flere Ord der bruges, des større bliver Tomheden, og hvad gavner de Mennesket?
Prædikeren 12:8
Endeløs Tomhed, sagde Prædikeren, alt er Tomhed.
Prædikeren 12:13
Enden på Sagen, når alt er hørt, er: Frygt Gud og hold hans Bud! Thi det bør hvert Menneske gøre.
Esajas 55:2
Hvi giver I Sølv for, hvad ikke er Brød, eders Dagløn for, hvad ej mætter? Hør mig, så får I, hvad godt er, at spise, eders Sjæl skal svælge i Fedt;
Lukas 10:40-42
Men Martha havde travlt med megen Opvartning; og hun kom hen og sagde: "Herre! bryder du dig ikke om, at min Søster har ladet mig opvarte ene? Sig hende dog, at hun skal hjælpe mig."
Lukas 12:29
Og I, spørger ikke efter, hvad I skulle spise, og hvad I skulle drikke; og værer ikke ængstelige!
Jakob 5:3
eders Guld og Sølv er rustet op, og deres Rust skal være til Vidnesbyrd imod eder og æde eders Kød som en Ild; I have samlet Skatte i de sidste Dage.
1 Peter 1:24
Thi "alt Kød er som Græs, og al dets Herlighed som Græssets Blomst; Græsset visner, og Blomsten falder af;
1 Peter 5:7
Kaster al eders Sørg på ham, thi han har Omsorg for eder.
Kundskabs Skatkammer om Skriften blev ikke tilføjet