Salme 6:10
(6:11) Beskæmmes skal alle mine Fjender og såre forfærdes, brat skal de vige med Skam.
Salme 71:13
lad dem blive til Skam og Skændsel, dem, der står mig imod, lad dem hylles i Spot og Spe, dem, der vil mig ondt!
Job 6:29
Vend jer hid, lad der ikke ske Uret, vend jer, thi end har jeg Ret!
Salme 2:5
Så taler han til dem i Vrede, forfærder dem i sin Harme:
Salme 5:10
(5:11) Døm dem, o Gud, lad dem falde for egne Rænker, bortstød dem for deres Synders Mængde, de trodser jo dig.
Salme 7:6
(7:7) HERRE, stå op i din Vrede, rejs dig imod mine Fjenders Fnysen, vågn op, min Gud, du sætte Retten!
Salme 21:8-9
(21:9) Til alle dine Fjender når din Hånd, din højre når dine Avindsmænd.
Salme 25:3
Nej, ingen som bier på dig, skal beskæmmes; beskæmmes skal de, som er troløse uden Grund.
Salme 35:26
Til Skam og Skændsel blive enhver, hvem min Ulykke glæder; lad dem, der hovmoder sig over mig, hyldes i Spot og Spe.
Salme 40:14-15
(40:15) Lad dem beskæmmes og rødme, som vil mig til Livs, og de, der ønsker mig ondt, lad dem vige med Skændsel;
Salme 71:24
også min Tunge skal Dagen igennem forkynde din Retfærd, thi Skam og Skændsel får de, som vil mig ilde.
Salme 73:19
Hvor brat de dog lægges øde, går under, det ender med Rædsel!
Salme 83:16-17
(83:17) fyld deres Åsyn med Skam, så de søger dit Navn, o HERRE;
Salme 86:17
Und mig et Tegn på din Godhed; at mine Fjender med Skamme må se, at du, o HERRE, hjælper og trøster mig!
Salme 109:28-29
Lad dem forbande, du vil velsigne, mine uvenner vorde til Skamme, din Tjener glæde sig;
Salme 112:10
Den gudløse ser det og græmmer sig, skærer Tænder og går til Grunde; de gudløses Attrå bliver til intet.
Salme 132:18
Jeg klæder hans Fjender i Skam, men på ham skal Kronen stråle!"
Ordsprogene 29:1
Hvo Nakken gør stiv, skønt revset tit, han knuses brat uden Lægedom.
Esajas 26:11
HERRE, din Hånd er løftet, men de ser det ikke; lad dem med Skam se din Nidkærhed for Folket, lad dine Fjenders Ild fortære dem!
Jeremias 20:11
Men HERREN er med mig som en vældig Helt; derfor skal de, som forfølger mig, snuble i Afmagt, højlig beskæmmes, thi Heldet svigter dem, få Skændsel, der aldrig glemmes.
Malakias 3:18
Da skal l atter kende Forskel på retfærdig og gudløs, på den, som tjener Gud, og den, som ikke tjener ham.
1 Tessalonikerne 5:3
Når de sige: "Fred og ingen Fare!" da kommer Undergang pludselig, over dem ligesom Veerne over den frugtsommelige, og de skulle ingenlunde undfly.
Kundskabs Skatkammer om Skriften blev ikke tilføjet