Salme 71:20

Du, som lod os skue mange fold Trængsel og Nød, du kalder os atter til Live og drager os atter af Jordens Dyb;

Salme 60:3

(60:5) Du lod dit Folk friste ondt, iskænked os døvende Vin.

Salme 80:18

(80:19) Da viger vi ikke fra dig, hold os i Live, så påkalder vi dit Navn!

Salme 138:7

Går jeg i Trængsel, du værger mig Livet, mod Fjendernes Vrede udrækker du Hånden, din højre bringer mig Frelse.

Salme 86:13

thi stor er din Miskundhed mod mig, min Sjæl har du frelst fra Dødsrigets Dyb.

Hoseas 6:1-2

"Kom, vi vil tilbage til HERREN! Han sønderrev, han vil og læge, han slog os, vil også forbinde.

2 Samuel 12:11

Så siger HERREN: Se, jeg lader Ulykke komme over dig fra dit eget Hus, og jeg tager dine Hustruer bort for Øjnene af dig og giver dem til en anden, som skal ligge hos dine Hustruer ved højlys Dag.

Salme 16:10

Thi Dødsriget giver du ikke min Sjæl, lader ikke din hellige skue Graven.

Salme 40:1-3

Til Korherren. Salme af David (40:2) Jeg biede troligt på Herren, han bøjede sig til mig, og hørte mit Skrig.

Salme 66:10-12

Thi du ransaged os, o Gud, rensede os, som man renser Sølv;

Salme 85:6

(85:7) Vil du ikke skænke os Liv På ny, så dit Folk kan glæde sig i dig!

Salme 88:6-18

(88:7) Du har lagt mig i den underste Grube, på det mørke, det dybe Sted;

Salme 119:25

I Støvet ligger min Sjæl, hold mig i Live efter dit Ord!

Esajas 26:19

Dine døde skal blive levende, mine dødes Legemer opstå; de, som hviler i Støvet, skal vågne og juble. Thi en Lysets bug er din Dug, og Jorden giver Dødninger igen.

Esajas 38:17

Se, Bitterhed, Bitterhed blev mig til Fred. Og du skåned min Sjæl for Undergangens Grav; thi alle mine Synder kasted du bag din Ryg.

Ezekiel 37:12-13

Profeter derfor og sig til dem: Så siger den Herre HERREN: Se, jeg åbner eders Grave og fører eder ud af dem, mit Folk, og bringer eder til Israels Land;

Jonas 2:6

(2:7) steg jeg ned, til Jordens Slåer, de evige Grundvolde; da drog du mit Liv op af Graven, HERRE min Gud.

Markus 14:33-34

Og han tager Peter og Jakob og Johannes med sig, og han begyndte at forfærdes og svarlig at ængstes.

Markus 15:34

Og ved den niende Time råbte Jesus med høj Røst og sagde: "Eloi! Eloi! Lama Sabaktani?" det er udlagt: "Min Gud! min Gud! hvorfor har du forladt mig?"

Apostelenes gerninger 2:24

Men Gud oprejste ham, idet han gjorde Ende på Dødens Veer, eftersom det ikke var muligt, at han kunde fastholdes af den.

Apostelenes gerninger 2:32-34

Denne Jesus oprejste Gud, hvorom vi alle ere Vidner.

2 Korinterne 11:23-31

Ere de Kristi Tjenere? Jeg taler i Vanvid: jeg er det mere. Jeg har lidt langt flere Besværligheder, fået langt flere Slag, været hyppigt i Fængsel, ofte i Dødsfare.

Efeserne 4:9

Men dette: "Han opfor," hvad er det, uden at han også nedfor til Jordens nedre Egne.

Aabenbaringen 7:14

Og jeg sagde til ham: Min Herre! du ved det. Og han sagde til mig: Det er dem, som komme ud af den store Trængsel, og de have tvættet deres Klæder og gjort dem hvide i Lammets Blod.

Kundskabs Skatkammer om Skriften blev ikke tilføjet