Salme 77:3

(77:4) jeg ihukommer Gud og stønner, jeg sukker, min Ånd vansmægter. - Sela.

(61:3) Fra Jordens Ende råber jeg til dig. Når mit Hjerte vansmægter, løft mig da op på en Klippe,

Thi i mig sidder den Almægtiges Pile, min Ånd inddrikker deres Gift; Rædsler fra Gud forvirrer mig.

Så vil jeg da ej lægge Bånd på min Mund, men tale i Åndens Kvide, sukke i bitter Sjælenød.

Derfor forfærdes jeg for ham og gruer ved Tanken om ham.

Thi Guds Rædsel var kommet over mig, og når han rejste sig, magted jeg intet!

(42:6) Hvorfor er du nedbøjet, Sjæl, hvi bruser du i mig? Bi efter Gud, thi end skal jeg takke ham, mit Åsyns Frelse og min Gud!

(42:12) Hvorfor er du nedbøjet, Sjæl, hvi bruser du i mig? Bi efter Gud, thi end skal jeg takke ham, mit Åsyns Frelse og min Gud!

Hvorfor er du nedbøjet, Sjæl, hvi bruser du i mig? Bi efter Gud, thi end skal jeg takke ham, mit Åsyns Frelse og min Gud!

(55:5) Hjertet er angst i mit Bryst, Dødens Rædsler er faldet over mig.

(88:4) Thi min Sjæl er mæt af Lidelser, mit Liv er Dødsriget nær,

(102:4) Thi mine Dage svinder som Røg, mine Ledemod brænder som Ild;

(142:3) udøser min Klage for ham, udtaler min Nød for ham.

Ånden hensygner i mig, mit Hjerte stivner i Brystet.

Bliv ikke en Rædsel for mig, du min Tilflugt på Ullykkens Dag.

han skilte min Sjæl fra Freden, jeg glemte Lykken

Over hvad skal den levende sukke? Hver over sin Synd!

Kundskabs Skatkammer om Skriften blev ikke tilføjet