Skaf mig ret o Herre, thi jeg vandrer i Uskyld, stoler på HERREN uden at vakle.

Ransag mig, HERRE, og prøv mig, gransk mine Nyrer og mit Hjerte;

HERRE, jeg elsker dit Hus, det Sted, hvor din Herlighed bor.

Jeg tager ej Sæde blandt Løgnere, blandt falske kommer jeg ikke.

Jeg hader de ondes Forsamling, hos gudløse sidder jeg ej.

Jeg tvætter mine Hænder i Renhed, at jeg kan vandre omkring dit Alter, HERRE,

for at istemme Takkesang, fortælle om alle dine Undere.

Min Fod står på den jævne Grund, i Forsamlinger vil jeg love HERREN. 

thi din Miskundhed står mig for Øje, jeg vandrer i din Sandhed.

Bortriv ikke min Sjæl med Syndere, mit Liv med blodstænkte Mænd,

Jeg har jo vandret i Uskyld, forløs mig og vær mig nådig!

i hvis Hænder er Skændselsdåd, hvis højre er fuld af Bestikkelse.