Saligt det Folk, der har HERREN til Gud, det Folkefærd, han valgte til Arvelod!

Ved HERRENs Ord blev Himlen skabt og al dens Hær ved hans Munds Ånde.

Jubler i Herren, I retfærdige, for de oprigtige sømmer sig Lovsang;

Thi sandt er HERRENs Ord, og al hans Gerning er trofast;

HERRENs Råd står fast for evigt, hans Hjertes Tanker fra Slægt til Slægt.

en ny Sang synge I ham, leg lifligt på Strenge til Jubelråb!

Men HERRENs Øje ser til gudfrygtige, til dem, der håber på Nåden,

På HERREN bier vor Sjæl, han er vor Hjælp og vort Skjold;

lov HERREN med Citer, tak ham til tistrenget Harpe;

thi han talede, så skete det, han bød, så stod det der.

han elsker Retfærd og Ret, af HERRENs Miskundhed er Jorden fuld.

HERREN kuldkasted Folkenes Råd, gjorde Folkeslags Tanker til intet;

HERREN skuer fra Himlen, ser på alle Menneskens Børn;

Al Jorden skal frygte for HERREN, Alverdens Beboere skælve for ham;

Din Miskundhed være over os, HERRE, så som vi håber på dig. 

Ej frelses en Konge ved sin store Stridsmagt, ej fries en Helt ved sin store Kraft;

thi vort Hjerte glæder sig i ham, vi stoler på hans hellige Navn.

fra sit Højsæde holder han Øje med alle, som bor på Jorden;

Som i Vandsæk samled han Havets Vand, lagde Dybets Vande i Forrådskamre.

han, som danned deres Hjerter til Hobe, gennemskuer alt deres Værk.

til Frelse slår Stridshesten ikke til, trods sin store Styrke redder den ikke.

for at fri deres Sjæl fra Døden og holde dem i Live i Hungerens Tid.