Salme af David. Le-hazkir (38:2) HERRE, revs mig ej i din vrede, tugt mig ej i din Harme!

(38:3) Thi dine pile sidder i mig, din Hånd har lagt sig på mig.

(38:12) For min Plages Skyld flyr mig Ven og Frænde, mine Nærmeste holder sig fjert;

(38:5) thi over mit Hoved skyller min Brøde som en tyngende Byrde, for tung for mig.

(38:10) HERRE, du kender al min Attrå, mit Suk er ej skjult for dig;

(38:14) Men jeg er som en døv, der intet hører, som en stum, der ej åbner sin Mund,

(38:19) thi jeg må bekende min Skyld må sørge over min Synd.

(38:4) Intet er karskt på min Krop for din Vredes Skyld, intet uskadt i mine Ledemod for mine Synders Skyld;

(38:16) Thi til dig står mit Håb, o HERRE, du vil bønhøre, Herre min Gud,

(38:11) mit Hjerte banker, min Kraft har svigtet, selv mit Øje har mistet sin Glans.

(38:7) jeg er såre nedtrykt, sorgfuld vandrer jeg Dagen lang.

(38:13) de, der vil mig til Livs, sætter Snarer, og de, der vil mig ondt, lægger Råd om Fordærv, de tænker Dagen igennem på Svig.

(38:21) som lønner mig godt med ondt, som står mig imod, fordi jeg søger det gode.

(38:9) jeg er lammet og fuldkommen knust, jeg skriger i Hjertets Vånde.

(38:8) Thi Lænderne er fulde af Brand, intet er karskt på min Krop,

(38:22) HERRE, forlad mig ikke, min Gud, hold dig ikke borte fra mig,

(38:6) Mine Sår både stinker og rådner, for min Dårskabs Skyld går jeg bøjet;

(38:17) når jeg siger: "Lad dem ikke glæde sig over mig, hovmode sig over min vaklende Fod!"

(38:18) Thi jeg står allerede for Fald, mine Smerter minder mig stadig;

(38:20) Mange er de, der med Urette er mine Fjender, talrige de, der hader mig uden Grund,

(38:15) som en Mand, der ikke kan høre, i hvis Mund der ikke er Svar.

(38:23) il mig til Hjælp, o Herre, min Frelse!