da skal du have din Fryd i HERREN, og han skal give dig, hvad dit Hjerte attrår.

De retfærdiges Frelse kommer fra HERREN, deres Tilflugt i Nødens Stund;

Græm dig ikke over Ugerningsmænd, misund ikke dem, der gør Uret!

HERREN hjælper og frier dem, fra de gudløse frier og frelser han dem; thi hos ham har de søgt deres Tilflugt. 

Stol på HERREN og gør det gode, bo i Landet og læg Vind på Troskab,

Af HERREN stadfæstes Mandens Skridt, når han har Behag i hans Vej;

Vælt din Vej på HERREN, stol på ham, så griber han ind

Vær stille for HERREN og bi på ham, græm dig ej over den, der har Held, over den, der farer med Rænker.

Men de sagtmodige skal arve Landet, de fryder sig ved megen Fred.

Ung har jeg været, og nu er jeg gammel, men aldrig så jeg en retfærdig forladt eller hans Afkom tigge sit Brød;

Thi Ugerningsmænd skal ryddes ud, men de, der bier på HERREN, skal arve Landet.

Tæm din Harme, lad Vreden fare, græm dig ikke, det volder kun Harm.

En liden Stund, og den gudløse er ikke mere; ser du hen til hans Sted, så er han der ikke.

Den gudløse låner og bliver i Gælden, den retfærdige ynkes og giver;

de retfærdige arver Landet og skal bo der til evig Tid.

Den gudløse vil den retfærdige ilde og skærer Tænder imod ham;

thi HERREN elsker Ret og svigter ej sine fromme. De onde udslettes for evigt, de gudløses Afkom udryddes;

Bi på HERREN og bliv på hans Vej, så skal han ophøje dig til at arve Landet; du skal skue de gudløses Undergang.

HERREN kender de uskyldiges Dage, deres Arvelod bliver evindelig;

Den retfærdiges Mund taler Visdom; hans Tunge siger, hvad ret er;

Thi de gudløse går til Grunde, som Engenes Pragt er HERRENs Fjender, de svinder, de svinder som Røg.

Vogt på Uskyld, læg Vind på Oprigtighed, thi Fredens Mand har en Fremtid;

om end han snubler, falder han ikke, thi HERREN støtter hans Hånd.

Det lidt, en retfærdig har, er bedre end mange gudløses Rigdom;

Vig fra ondt og øv godt, så bliver du boende evindelig;

Jeg har set en gudløs trodse, bryste sig som en Libanons Ceder

de, han velsigner, skal arve Landet, de, han forbander, udryddes.

og fører din Retfærdighed frem som Lyset, din Ret som den klare Dag.

Thi hastigt svides de af som Græsset, visner som det friske Grønne.

sin Guds Lov har han i Hjertet, ikke vakler hans Skridt.

men Overtræderne udryddes til Hobe, de gudløses Fremtid går tabt.

men Herren, han ler ad ham, thi han ser hans Time komme.

de beskæmmes ikke i onde Tider, de mættes i Hungerens Dage.

han ynkes altid og låner ud, og hans Afkom er til Velsignelse.

De gudløse drager Sværdet og spænder Buen for at fælde arm og fattig, for at nedslagte dem, der vandrer ret;

thi de gudløses Arme skal brydes, men HERREN støtter de retfærdige;

Den gudløse lurer på den retfærdige og står ham efter Livet,

men se, da jeg gik der forbi, var han borte; da jeg søgte ham, fandtes han ikke.

men Sværdet rammer dem selv i Hjertet, og Buerne brydes sønder og sammen.

men, HERREN giver ham ej i hans Hånd og lader ham ikke dømmes for Retten.