Til Korherren. Maskil af David (52:2) Dengang Edomitten Do'eg gik hen og fortalte Saul, at David var taget ind til Akimelek (52:3) Du stærke, hvi bryster du dig af din Ondskab imod den fromme?

(52:10) Men jeg er som et frodigt Olietræ i Guds Hus, Guds Miskundhed stoler jeg evigt og altid på.

(52:11) Evindelig takker jeg dig, fordi du greb ind; jeg vidner iblandt dine fromme, at godt er dit Navn. 

(52:4) Du pønser hele Dagen på ondt; din Tunge er hvas som en Kniv, du Rænkesmed,

(52:5) du foretrækker ondt for godt, Løgn for sanddru Tale. - Sela.

(52:9) "Se der den Mand, der ej gjorde Gud til sit Værn, men stoled på sin megen Rigdom, trodsede på sin Velstand!"

(52:7) Derfor styrte Gud dig for evigt, han gribe dig, rive dig ud af dit Telt, han rykke dig op af de levendes Land! - Sela.

(52:8) De retfærdige ser det, frygter og håner ham leende:

(52:6) Du elsker al ødelæggende Tale, du falske Tunge!