(56:4) Når jeg gribes af Frygt, vil jeg stole på dig,

(56:9) Selv har du talt mine Suk, i din Lædersæk har du gemt mine Tårer; de står jo i din Bog.

Til Korherren. Al-jonat-elem-rehokim. Miktam af David. Dengang Filistrene i Gat greb ham (56:2) Vær mig nådig Gud, thi Mennesker vil mig til livs, jeg trænges stadig af Stridsmænd;

(56:5) og med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord. Jeg stoler på Gud, jeg frygter ikke, hvad kan Kød vel gøre mig?

(56:10) Da skal Fjenderne vige, den Dag jeg kalder; så meget ved jeg, at Gud er med mig.

(56:12) Jeg stoler på Gud, jeg frygter ikke, hvad kan et Menneske gøre mig?

(56:14) Thi fra Døden frier du min Sjæl, ja min Fod fra Fald, at jeg kan vandre for Guds Åsyn i Livets Lys. 

(56:11) Med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord, med HERRENs Hjælp skal jeg prise hans Ord.

(56:13) Jeg har Løfter til dig at indfri, o Gud, med Takofre vil jeg betale dig.

(56:6) De oplægger stadig Råd imod mig, alle deres Tanker går ud på ondt.

(56:3) mine Fjender vil mig stadig til Livs, thi mange strider bittert imod mig!

(56:7) De flokker sig sammen, ligger på Lur, jeg har dem lige i Hælene, de står mig jo efter Livet.

(56:8) Gengæld du dem det onde, stød Folkene ned i Vrede, o Gud!