Til Korherren. Al-ha-gittit. Af Asaf (81:2) Jubler for Gud, vor Styrke, råb af fryd for Jakobs Gud,

(81:11) Jeg, HERREN, jeg er din Gud! som førte dig op fra Ægypten; luk din Mund vidt op, og jeg vil fylde den!

(81:4) stød i Hornet på Nymånedagen, ved Fuldmåneskin på vor Højtidsdag!

(81:12) Men mit Folk vilde ikke høre min Røst, Israel lød mig ikke.

(81:17) jeg nærede dig med Hvedens Fedme, mættede dig med Honning fra Klippen!" 

(81:8) I Nøden råbte du, og jeg frelste dig, jeg svarede dig i Tordenens Skjul, jeg prøvede dig ved Meribas Vande. - Sela.

(81:14) Ak, vilde mit Folk dog høre mig, Israel gå mine Veje!

(81:13) Da lod jeg dem fare i deres Stivsind, de vandrede efter deres egne Råd.

(81:3) istem Lovsang, lad Pauken lyde, den liflige Citer og Harpen;

(81:9) Hør, mit Folk, jeg vil vidne for dig, Israel, ak, om du hørte mig!

(81:7) "Jeg fried hans Skulder for Byrden, hans Hænder slap fri for Kurven.

(81:5) Thi det er Lov i Israel, et Bud fra Jakobs Gud;

(81:10) En fremmed Gud må ej findes hos dig, tilbed ikke andres Gud!

(81:6) han gjorde det til en Vedtægt i Josef, da han drog ud fra Ægypten, hvor han hørte et Sprog, han ikke kendte.

(81:16) Deres Avindsmænd skulde falde og gå til Grunde for evigt;

(81:15) Da kued jeg snart deres Fjender, vendte min Hånd mod deres Uvenner!