En Salme. En Sang på Sabbatsdagen (92:2) Det er godt at takke HERREN, lovsynge dit navn, du højeste,

(92:13) De retfærdige grønnes som Palmen, vokser som Libanons Ceder;

(92:15) selv grånende bærer de Frugt, er friske og fulde af Saft

(92:14) plantet i HERRENs Hus grønnes de i vor Guds Forgårde;

(92:6) Hvor store er dine Gerninger, HERRE, dine Tanker såre dybe!

(92:11) Du har løftet mit Horn som Vildoksens, kvæget mig med den friskeste Olie;

(92:5) Thi ved dit Værk har du glædet mig, HERRE, jeg jubler over dine Hænders Gerning.

(92:3) ved Gry forkynde din Nåde, om Natten din Trofasthed

(92:8) Spirer de gudløse end som Græsset, blomstrer end alle Udådsmænd, er det kun for at lægges øde for stedse,

(92:16) for at vidne, at HERREN er retvis, min Klippe, hos hvem ingen Uret findes. 

(92:7) Tåben fatter det ikke, Dåren skønner ej sligt.

(92:4) til tistrenget Lyre, til Harpe, til Strengeleg på Citer!

(92:10) Thi se, dine Fjender, HERRE, se, dine Fjender går under, alle Udådsmænd spredes!

(92:12) det fryder mit Øje at se mine Fjender, mit Øre at høre mine Avindsmænd.

(92:9) men du er ophøjet for evigt, HERRE.