Den der sidder i den Højestes Skjul og dvæler i den Almægtiges Skygge,

thi han byder sine Engle at vogte dig på alle dine Veje;

kalder han på mig, svarer jeg ham, i Trængsel er jeg hos ham, jeg frier ham og giver ham Ære:

"Da han klynger sig til mig, frier jeg ham ud, jeg bjærger ham, thi han kender mit Navn;

han dækker dig med sine Fjedre, under hans Vinger finder du Ly, hans Trofasthed er Skjold og Værge.

siger til HERREN: Min Tilflugt, min Klippeborg, min Gud, på hvem jeg stoler.

(thi du, HERRE, er min Tilflugt) den Højeste tog du til Bolig.

Du frygter ej Nattens Rædsler, ej Pilen der flyver om Dagen

Falder end tusinde ved din Side, ti Tusinde ved din højre Hånd, til dig når det ikke hen;

Der times dig intet ondt, dit Telt kommer Plage ej nær;

Thi han frier dig fra Fuglefængerens Snare, fra ødelæggende Pest;

med et langt Liv mætter jeg ham og lader ham skue min Frelse!" 

du skal træde på Slanger og Øgler, trampe på Løver og Drager.

ej Pesten, der sniger i Mørke, ej Middagens hærgende Sot.

du ser det kun med dit Øje, er kun Tilskuer ved de gudløses Straf;

de skal bære dig på deres Hænder, at du ikke skal støde din Fod på nogen Sten;