Kom, lad os bøje os, kaste os ned, knæle for HERREN, vor Skaber!

Kom, lad os Juble, for HERREN, råbe af fryd for vor Frelses Klippe,

Thi han er vor Gud, og vi er det Folk, han vogter, den Hjord, han leder. Ak, lytted I dog i Dag til hans Røst:

Thi HERREN er en vældig Gud, en Konge stor over alle Guder;

møde med Tak for hans Åsyn, juble i Sang til hans Pris!

Så svor jeg da i min Vrede: De skal ikke gå ind til min Hvile! 

"Forhærder ej eders Hjerte som ved Meriba, som dengang ved Massa i Ørkenen,

Havet er hans, han har skabt det, det tørre Land har hans Hænder dannet.

Jeg væmmedes fyrretyve År ved denne Slægt, og jeg sagde: Det er et Folk med vildfarne Hjerter, de kender ej mine Veje.

i hans Hånd er Jordens dybder, Bjergenes Tinder er hans;

da eders Fædre fristede mig, prøved mig, skønt de havde set mit Værk.