'Forgår' i Biblen

så lægger Manden sig, rejser sig ikke, vågner ikke, før Himlen forgår, aldrig vækkes han af sin Søvn.

Han bliver ej rig, hans Velstand forgår, til Jorden bøjer sig ikke hans Aks;

hvem jeg skal se på min Side; ham skal mine Øjne se, ingen fremmed! Mine Nyrer forgår i mit Indre!

som sit Skarn forgår han for evigt, de, der så ham, siger: "Hvor er han?"

Kysser Sønnen, at ikke han vredes og I forgår! Snart blusset hans Vrede op. Salig hver den, der lider på ham! 

(49:13) Trods Herlighed bliver Mennesket ikke, han er som Dyrene, der forgår.

(49:21) Den, som lever i Herlighed, men uden Forstand, han er som Dyrene, der forgår. 

i hans dage blomstrer Retfærd, og dyb Fred råder, til Månen forgår.

Men Overtrædere og Syndere knuses til Hobe; hvo HERREN svigter, forgår.

se, derfor handler jeg fremdeles sært og sælsomt med dette Folk; dets Vismænds Visdom forgår, de kloges Klogskab glipper.

Se, Skam og Skændsel får alle, som er dig fjendske, til intet bliver de, der trætter med dig, de forgår.

jeg udrydder Asdods Borgere og den, som bærer Scepter i Askalon; jeg vender min Hånd imod Ekron, og den sidste Filister forgår, siger den Herre HERREN.

Thi sandelig, siger jeg eder, indtil Himmelen og Jorden forgår, skal end ikke det mindste Bogstav eller en Tøddel forgå af Loven, indtil det er sket alt sammen.

og de, der bruge denne Verden, som om de ikke gøre Brug af den; thi denne Verdens Skikkelse forgår.

Og Verden forgår og dens Lyst; men den, som gør Guds Villie, bliver til evig Tid.