'Genløste' i Biblen

Du leded i din Miskundhed det Folk, du genløste, du førte det i din Vælde til din hellige Bolig.

Så skal HERRENs genløste sige, de, han løste af Fjendens Hånd

På den er der ingen Løver, Rovdyr træder den ej, der skal de ikke findes. De genløste vandrer ad den,

mon du ej udtørred Havet, Stordybets Vande, gjorde Havets dyb til en Vej, hvor de genløste gik?

De skal kaldes: det hellige Folk, HERRENs genløste, og du: den søgte, en By, som ej er forladt. 

i al deres Trængsel; intet Bud, ingen Engel, hans Åsyn frelste dem. I sin Kærlighed og Skånsel genløste han dem, han løfted og bar dem alle Fortidens Dage.

Du førte min Sag, o Herre, genløste mit Liv;