'Gudløse' i Biblen
Og Abraham trådte nærmere og sagde: "Vil du virkelig udrydde retfærdige sammen med gudløse?
Det være langt fra dig at handle således: at ihjelslå retfærdige sammen med gudløse, så de retfærdige får samme Skæbne som de gudløse - det være langt.fra dig! Skulde den, der dømmer hele Jorden, ikke selv øve Ret?"
Han vogter sine frommes Skridt, men gudløse omkommer i Mørket; thi ingen vinder Sejr ved egen kraft.
(24:14) Som det gamle Ord siger: Fra de gudløse kommer Gudløshed! Men min Hånd skal ikke være imod dig.
hvor meget mere skulde jeg da ikke nu, når gudløse Mænd har myrdet en retfærdig Mand på hans Leje i hans eget Hus, kræve hans Blod af eder og udrydde eder af Jorden!"
Den gudløse ængstes hele sit Liv, de stakkede År, en Voldsmand lever;
når I siger: "Hvor er Stormandens Hus og det Telt, hvor de gudløse bor?"
Derfor består de gudløse ikke i Dommen og Syndere ej i retfærdiges Menighed.
(9:6) Du trued ad Folkene, rydded de gudløse ud, deres Navn har du slettet for evigt.
(9:17) HERREN blev åbenbar, holdt Dom, den gudløse hildedes i sine Hænders Gerning. - Higgajon Sela.
(9:18) Til Dødsriget skal de gudløse fare, alle Folk, der ej kommer Gud i Hu.
Den gudløse jager i Hovmod den arme, fanger ham i de Rænker, han spinder;
thi den gudløse praler af sin Sjæls Atfrå, den gridske forbander, ringeagter HERREN.
Den gudløse siger i Hovmod: "Han hjemsøger ej, der er ingen Gud"; det er alle hans Tanker.
Thi se, de gudløse spænder Buen, lægger Pilen til Rette på Strengen for i Mørke at ramme de oprigtige af Hjertet.
retfærdige og gudløse ransager HERREN; dem, der elsker Uret, hader hans Sjæl;
over gudløse sender han Regn af Gløder og Svovl, et Stormvejr er deres tilmålte Bæger.
(12:9) De gudløse færdes frit overalt, når Skarn ophøjes blandt Menneskens Børn.
for gudløse, der øver Vold imod mig, glubske Fjender, som omringer mig;
Riv mig ej bort med gudløse, Udådsmænd, som har ondt i Sinde mod Næsten trods venlige Ord.
(31:18) HERRE, lad mig ej blive til Skamme, jeg råber jo til dig, lad de gudløse blive til Skamme og synke tavse i Døden.
(34:22) Ulykke bringer de gudløse Død, og bøde skal de, der hader retfærdige.
Til Korherren. Af Herrens Tjener. Af David (36:2) Synden taler til den Gudløse inde i hans Hjerte; Gudsfrygt har han ikke for Øje;
En liden Stund, og den gudløse er ikke mere; ser du hen til hans Sted, så er han der ikke.
Den gudløse vil den retfærdige ilde og skærer Tænder imod ham;
De gudløse drager Sværdet og spænder Buen for at fælde arm og fattig, for at nedslagte dem, der vandrer ret;
Thi de gudløse går til Grunde, som Engenes Pragt er HERRENs Fjender, de svinder, de svinder som Røg.
Den gudløse låner og bliver i Gælden, den retfærdige ynkes og giver;
HERREN hjælper og frier dem, fra de gudløse frier og frelser han dem; thi hos ham har de søgt deres Tilflugt.
Til Korherren. For Jedutun. Salme af David (39:2) Jeg sagde: "Mine Veje vil jeg vogte på, så jeg ikke synder med Tungen; min Mund vil jeg holde i Tømme, så længe den gudløse er mig nær!"
Men til Den gudløse siger Gud: Hvi regner du op mine Bud og fører min Pagt i Munden,
(58:4) Fra Moders Liv vanslægted de gudløse, fra Moders Skød for Løgnerne vild.
(68:3) som Røg henvejres, så henvejres de; som Voks, der smelter for Ild, går gudløse til Grunde for Guds Åsyn.
thi over Dårerne græmmed jeg mig, jeg så, at det gik de gudløse vel;
(75:5) Til Dårerne siger jeg: "Vær ej Dårer!" og til de gudløse: "Løft ej Hornet,
(75:9) Thi i HERRENs Hånd er et Bæger med skummende, krydet Vin. han skænker i for een efter een, selv Bærmen drikker de ud; alle Jordens gudløse drikker.
"Hvor længe vil I dømme uredeligt og holde med de gudløse? - Sela.
(92:8) Spirer de gudløse end som Græsset, blomstrer end alle Udådsmænd, er det kun for at lægges øde for stedse,
for at give ham Ro for onde Dage, indtil der graves en Grav til den gudløse;
Alle Landets gudløse gør jeg til intet hver Morgen for at udrydde alle Udådsmænd af HERRENs By.
Måtte Syndere svinde fra Jorden og gudløse ikke mer være til! Min Sjæl, lov HERREN! Halleluja!
Den gudløse ser det og græmmer sig, skærer Tænder og går til Grunde; de gudløses Attrå bliver til intet.
De gudløse lurer på at lægge mig øde, dine Vidnesbyrd mærker jeg mig.
De gudløse lægger Snarer for mig, men fra dine Befalinger for jeg ej vild.
For Slagger regner du alle Jordens gudløse, derfor elsker jeg dine Vidnesbyrd.
Frelsen er langt fra de gudløse, thi dine Vedtægter ligger dem ikke, på Sinde.
Vilde du dog dræbe de gudløse, Gud, måtte Blodets Mænd vige fra mig,
lad de gudløse falde i egne Gram, medens jeg går uskadt videre.
HERREN vogter alle, der elsker ham, men alle de gudløse sletter han ud.
men gudløse ryddes af Landet, troløse rykkes derfra.
du skal ikke frygte uventet Rædsel, Uvejret, når det kommer over gudløse;
den gudløse fanges af egen Brøde og holdes fast i Syndens Reb;
ja, Sandhed taler min Gane, gudløse Læber er mig en Gru.
Når Storm farer frem, er den gudløse borte, den retfærdige står på evig Grund.
Den retfærdige rokkes aldrig, ikke skal gudløse bo i Landet.
Den lydefris Retfærd jævner hans Vej, for sin Gudløshed falder den gudløse.
Den retfærdige fries af Trængsel, den gudløse kommer i hans Sted.
Den gudløse skaber kun skuffende Vinding, hvo Retfærd sår, får virkelig Løn.
Retfærdiges Ønske bliver kun til Lykke, gudløse har kun Vrede i Vente.
Gudløse styrtes og er ikke mer. retfærdiges Hus står fast.
Den retfærdige times der intet ondt, - gudløse oplever Vanheld på Vanheld.
Den retfærdige hader Løgnetale, den gudløse spreder Skam og Skændsel.
Retfærd skærmer, hvo lydefrit vandrer, Synden fælder de gudløse.
Onde må bukke for gode, gudløse stå ved retfærdiges Døre.
Ved sin Ondskab styrtes den gudløse, ved lydefri Færd er retfærdige trygge.
HERREN er gudløse fjern, men hører retfærdiges Bøn.
Alt skabte HERREN, hvert til sit, den gudløse også for Ulykkens Dag.
Den gudløse tager Gave i Løn for at bøje Rettens Gænge.
Viis Konge sigter de gudløse, lader Tærskehjul gå over dem.
Den Retfærdige har Øje med den gudløses Hus, han styrter gudløse Folk i Ulykke.
Den gudløse bliver Løsepenge for den retfærdige, den troløse kommer i retsindiges Sted.
Den gudløse optræder frækt, den retsindige overtænker sin Vej.
Lur ej på den retfærdiges Bolig, du gudløse, ødelæg ikke hans Hjem;
thi syv Gange falder en retfærdig og står op, men gudløse styrter i Fordærv.
Græm dig ej over Ugerningsmænd, misund ikke de gudløse;
når gudløse fjernes fra Koogen, grundfæstes hans Trone ved Retfærd.
Den gudløse flyr, skønt ingen er efter ham; tryg som en Løve er den retfærdige.
Hvo Loven sviger, roser de gudløse, hvo Loven holder, er på Krigsfod med dem.
Når retfærdige jubler, er Herligheden stor, vinder gudløse frem, skal man lede efter Folk.
Vinder gudløse frem, kryber Folk i Skjul; når de omkommer, bliver de retfærdige mange.
Er der mange retfærdige, glædes Folket, men råder de gudløse, sukker Folket.
Den retfærdige kender de ringes Retssag; den gudløse skønner intet.
En Fyrste, som lytter til Løgnetale, får lufter gudløse Tjenere.
Bliver mange gudløse tiltager Synd; retfærdige ser med Fryd deres Fald.
Jeg sagde ved mig selv: "Den retfærdige og den gudløse dømmer Gud; thi for hver en Ting og hver en Idræt har han fastsat en Tid.
Begge Dele så jeg i mine tomme Dage: Der er retfærdige, som omkommer i deres Retfærdighed, og der er gudløse, som lever længe i deres Ondskab.