'Kundskab' i Biblen

Og Gud HERREN lod af Agerjorden fremvokse alle Slags Træer, en Fryd at skue og gode til Føde, desuden Livets Træ, der stod midt i Haven. og Træet til Kundskab om godt og ondt.

kun af Træet til Kundskab om godt og ondt må du ikke spise; den Dag du spiser deraf, skal du visselig dø!"

idet en anden Mand har Samleje med hende, uden at det er kommet til hendes Mands Kundskab, og uden at det er blevet opdaget, skønt hun har besmittet sig, og uden at der er noget Vidne imod hende, da hun ikke er grebet på fersk Gerning,

de skal give tankeløse Klogskab, ungdommen Kundskab og Kløgt;

Hvor længe vil I tankeløse elske Tankeløshed, Spotterne finde deres Glæde i Spot og Dårerne hade kundskab?

fordi de hadede Kundskab og ikke valgte HERRENs Frygt;

da nemmer du HERRENs Frygt og vinder dig Kundskab om Gud.

Thi HERREN, han giver Visdom, fra hans Mund kommer Kundskab og Indsigt.

Thi Visdom kommer i dit Hjerte, og Kundskab er liflig for din Sjæl;

ved hans Kundskab brød Strømmene frem, lader Skyerne Dug dryppe ned.

at Kløgt må våge øver dig, Læbernes kundskab vare på dig.

Tag ved Lære, tag ikke mod Sølv, tag mod Kundskab fremfor udsøgt Guld;

Jeg, Visdom, er Klogskabs Nabo og råder over Kundskab og Kløgt.

Med sin Mund lægger vanhellig Næsten øde, retfærdige fries ved Kundskab.

At elske Tugt er at elske Kundskab, at hade Revselse er dumt.

Den kloge dølger sin Kundskab, Tåbers Hjerte udråber Dårskab.

Hver, som er klog, går til Værks med Kundskab, Tåben udfolder Dårskab.

Spotter søger Visdom, men finder den ikke, til Kundskab kommer forstandig let.

De tankeløse giver dårskab i Arv, de kloge efterlader sig Kundskab.

Vises Tunge drypper af Kundskab, Dårskab strømmer fra Tåbers Mund.

Vises Læber udstrør Kundskab, Tåbers Hjerte er ikke ret.

Den forstandiges Hjerte søger Kundskab, Tåbers Mund lægger Vind på Dårskab.

Den, som har Kundskab tøjler sin Tale, Mand med Forstand er koldblodig.

Den forstandiges Hjerte vinder sig Kundskab, de vises Øre attrår Kundskab.

At mangle Kundskab er ikke godt, men den træder fejl, som har Hastværk.

Får Spottere Hug, bliver tankeløs klog, ved Revselse får den forstandige Kundskab.

Må Spotter bøde, bliver tankeløs klog, har Vismand Fremgang, da vinder han kundskab.

HERRENs Øjne agter på Kundskab, men han kuldkaster troløses Ord.

Alt i Går optegned jeg til dig, alt i Forgårs Råd og Kundskab

ved Kundskab fyldes kamrene med alskens kosteligt, herligt Gods.

Jeg tænkte ved mig selv: "Se, jeg har vundet større og rigere Visdom end alle de, der før mig var over Jerusalem, og mit Hjerte har skuet Visdom og Kundskab i Fylde."

Jeg vendte min Hu til at fatte, hvad der er Visdom og Kundskab, og hvad der er Dårskab og Tåbelighed; jeg skønnede, at også det er Jag efter Vind.

Thi megen Visdom megen Græmmelse, øget Kundskab øget Smerte. 

thi der har et Menneske gjort sig. Flid med Visdom, Kundskab og Dygtighed, og så må han overlade sit Eje til et Menneske, som ikke har lagt Flid derpå. Også det er Tomhed og et stort Onde.

Thi det Menneske, som er godt i hans Øjne, giver han Visdom, Kundskab og Glæde; men den, som synder, giver han Slid med at samle og ophobe for så at give det til en, som er god i Guds Øjne. Også det er Tomhed og Jag efter Vind. 

Jeg tog mig for at vende min Hu til Kundskab og Granskning og til at søge efter Visdom og sikker Viden og til at kende, at Gudløshed er Tåbelighed, Dårskab Vanvid.

Gør efter Evne alt, hvad din Hånd finder Styrke til; thi der er hverken Virke eller Tanke eller Kundskab eller Visdom i Dødsriget, hvor du stævner hen.

Endnu skal siges, at Prædikeren var viis; han gav også Folket Kundskab; han granskede og ransagede og formede mange Ordsprog.

Der gøres ej ondt og voldes ej Men i hele mit hellige Bjergland; thi Landet er fuldt af HERRENs Kundskab, som Vandene dækker Havets Bund.

letsindiges Hjerte skal nemme Kundskab, stammendes Tunge tale flydende, rent.

Hos hvem får han Råd og Indsigt, hvem lærer ham Rettens Vej, hvem kan give ham Kundskab, hvem kundgør ham indsigts Vej?

Disse fire unge Mænd gav Gud Kundskab og Indsigt i al Skrift og Visdom; Daniel forstod sig også på alle Hånde Syner og Drømme.

eftersom en ypperlig Ånd, Kundskab og Indsigt til at udtyde Drømme, råde Gåder og løse Knuder fandtes hos denne Daniel, hvem kongen gav Navnet Beltsazzar. Lad derfor Daniel kalde, at han kan tyde det!"

Mit Folk skal gå til Grunde, fordi det er uden Kundskab. Da du har vraget Kundskab, vrager jeg dig som Præst; du glemte din Guds Åbenbaring, så glemmer og jeg dine Sønner.

Thi Jorden skal fyldes af Kundskab om HERRENs Herlighed, som Vandene dækker Havets Bund.

Thi Præstens Læber vogter på Kundskab, og Vejledning søger man af hans Mund; thi han er Hærskarers HERREs Sendebud.

O Dyb af Guds Rigdom og Visdom og Kundskab! hvor uransagelige ere hans Domme, og hans Veje usporlige!

Men også jeg, mine Brødre! har selv den Forvisning om eder, at I også selv ere fulde af Godhed, fyldte med al Kundskab, i Stand til også at påminde hverandre.

at I ved ham ere blevne rige i alt, i al Tale og al Kundskab,

Men hvad Kødet fra Afgudsofrene angår, da vide vi, fordi vi alle have Kundskab (Kundskaben opblæser, men Kærligheden opbygger.

Dog ikke alle have den Kundskab. Men der er nogle, som ifølge deres hidtidige Afgudsvane spise det som Afgudsofferkød, og deres Samvittighed, som er skrøbelig, besmittes.

Thi dersom nogen ser dig, som har Kundskab, sidde til Bords i et Afgudshus, vil så ikke Samvittigheden hos den, som er skrøbelig, blive opbygget til at spise Afgudsofferkødet?

Den skrøbelige går jo til Grunde ved din Kundskab, Broderen, for hvis Skyld Kristus er død.

Kærligheden bortfalder aldrig; men enten det er profetiske Gaver, de skulle forgå, eller Tungetale, den skal ophøre, eller Kundskab, den skal forgå;

Men nu, Brødre! dersom jeg kommer til eder og taler i Tunger, hvad vil jeg da gavne eder, hvis jeg ikke taler til eder enten ved Åbenbaring eller ved Kundskab, enten ved Profeti eller ved Lære?

ved Renhed, ved Kundskab, ved Langmodighed, ved Velvillighed, ved den Helligånd, ved uskrømtet Kærlighed,

Er jeg end ulærd i Tale, så er jeg det dog ikke i Kundskab; tværtimod på enhver Måde have vi lagt den for Dagen for eder i alle Stykker.

så anvender just derfor al Flid på i eders Tro at udvise Dyd og i Dyden Kundskab

men vokser i vor Herres og Frelsers Jesu Kristi Nåde og Kundskab! Ham tilhører Herligheden både nu og indtil Evighedens Dag!