'Kvide' i Biblen

Regn ikke din Trælkvinde for en dårlig Kvinde! Nej, hele Tiden har jeg talt ud af min dybe Kummer og Kvide!"

Thi HERREN havde set Israels bitre Kvide, hvorledes de reves bort alle som een, fordi Israel ikke havde nogen Hjælper;

fordi den ej lukked mig Moderlivets Døre og skjulte Kvide for mit Blik!

Thi Vanheld vokser ej op af Støvet, Kvide spirer ej frem af Jorden,

men Mennesket avler Kvide, og Gnisterne flyver til Vejrs.

Så vil jeg da ej lægge Bånd på min Mund, men tale i Åndens Kvide, sukke i bitter Sjælenød.

ja, da skal du glemme din Kvide, mindes den kun som Vand, der flød bort;

svangre med Kvide, føder de Uret, og deres Moderskød fostrer Svig! 

mit Øje er sløvet af Kvide, som Skygger er mine Lemmer til Hobe;

Du skuer dog Møje og Kvide, ser det og tager def i din Hånd; Staklen tyr hen til dig, du er den faderløses Hjælper.

(13:3) Hvor længe skal jeg huse Sorg i min Sjæl, Kvide i Hjertet Dag og Nat? Hvor længe skal Fjenden ophøje sig over mig?

Se hen til min Nød og min Kvide og tilgiv alle mine Synder.

(55:12) Ulykke, Kvide og Vanheld råder derinde, Voldsfærd og Svig viger aldrig bort fra dens Torve.

Hjertet kender sin egen Kvide, fremmede blander sig ej i dets Glæde.

Tåbelig Søn er sin Faders Sorg, Kvide for hende, som fødte ham.

(5:16) Og dertil kommer et helt Liv i Mørke, Sorg og stor Kvide, Sygdom og Kummer.

da bringer jeg Ariel Trængsel, da kommer Sorg og Kvide, da bliver du mig et Ariel,

Min Kvide er ikke til at læge, mit Hjerte er sygt.

Vejene til Zion sørger, uden Højtidsgæster, alle hendes Porte er øde, Præsterne sukker, hendes Jomfruer knuges af Kvide, hun selv er i Vånde.

Hendes Avindsmænd er Herrer, hendes Fjender trygge, thi Kvide fik hun af HERREN for Mængden af Synder, hendes Børn drog bort som Fanger for Fjendens Åsyn.

har han voldt Kvide, så ynkes han, stor er hans Nåde;

Jeg volder mange Folkeslags Hjerter Kvide, når jeg bringer dine Fanger til Folkene, til Lande du ikke kender;

Hvi lader du mig skue Uret, være Vidne til Kvide? Ødelæggelse og Vold har jeg for Øje, der opstod Kiv, og Strid kom op.

Dit rene Blik afskyr ondt, du tåler ej Synet af Kvide; hvi ser du da tavs på Ransmænd, at gudløs sluger sin Overmand i Retfærd?