'Mærker' i Biblen

så man intet mærker til Overfloden på Jorden på Grund af den påfølgende Hungersnød; thi den bliver såre hård.

HERREN eders Guds Børn er I, derfor må I ikke indridse Mærker på eder eller afrage Håret over Panden for de dødes Skyld.

Men jeg vil gå ud og stille mig hen hos min Fader på Marken der, hvor du er; så vil jeg tale til ham om dig, og hvis jeg mærker noget, vil jeg lade dig det vide."

Går han forbi mig, ser jeg ham ikke, farer han hen, jeg mærker ham ikke;

Hans Sønner hædres, han ved det ikke, de synker i Ringhed, han mærker det ikke;

Gemmer Gud hans Ulykkeslod til hans Børn? Ham selv gengælde han, så han mærker det,

Men går jeg mod Øst, da er han der ikke, mod Vest, jeg mærker ej til ham;

(19:13) Hvo mærker selv, at han fejler? Tilgiv mig lønlige Brøst!

(58:10) Før eders Gryder mærker til Tjørnen, ja, midt i deres Livskraft river han dem bort i sin Vrede

De gudløse lurer på at lægge mig øde, dine Vidnesbyrd mærker jeg mig.

Gå fra en Mand, som er en Tåbe, der mærker du intet til Kundskabs Læber.

Vel går det den, der mærker sig Ordet; lykkelig den, der stoler på HERREN.

Halvdelen brænder han i Ilden, og over Gløderne steger han Kød; han spiser Stegen og mættes; og han varmer sig derved og siger: "Ah, jeg bliver varm, jeg mærker Ilden" -

kittæiske Skibe drager imod ham, og han lader sig skræmme og vender om; hans Vrede blusser op mod den hellige Pagt, og han giver den frit Løb. Så vender han hjem og mærker sig dem, som falder fra den hellige Pagt.

Fremmede tæred hans Kraft, han mærker det ej; hans Hår er også grånet, han mærker det ej.