'Mætter' i Biblen

med et langt Liv mætter jeg ham og lader ham skue min Frelse!" 

han, som mætter din Sjæl med godt, så du bliver ung igen som Ørnen!

Dets Føde velsigner jeg, dets fattige mætter jeg med Brød,

du åbner din Hånd og mætter alt, hvad der lever, med hvad det ønsker.

dine Landemærker giver han Fred, mætter dig med Hvedens Fedme;

Hvi giver I Sølv for, hvad ikke er Brød, eders Dagløn for, hvad ej mætter? Hør mig, så får I, hvad godt er, at spise, eders Sjæl skal svælge i Fedt;

rækker du den sultne dit Brød og mætter en vansmægtende Sjæl, skal dit Lys stråle frem i Mørke, dit Mulm skal blive som Middag;

Thi jeg kvæger den trætte Sjæl og mætter hver vansmægtende Sjæl.

Din Bue kom blottet til Syne, din Buestreng mætter du med Pile. - Sela.

og en af eder siger til dem: Går bort i Fred, varmer eder og mætter eder, men I ikke give dem det, som hører til Legemets Nødtørst, hvad gavner det?