'Påkalder' i Biblen
Jeg påkalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.
Mon han kan fryde sig over den Almægtige, føjer han ham, når han påkalder ham?
(4:4) Vid dog, at HERREN er mig underfuldt god; når jeg påkalder HERREN, hører han mig.
Er alle de Udådsmænd da uden Forstand, der æder mit Folk, som åd de Brød, og ikke påkalder HERREN?
(18:4) Jeg påkalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.
(53:5) Er de Udådsmænd da uden Forstand de, der æder mit Folk, som åd de Brød, og ikke påkalder Gud?
(57:3) Gud, den Højeste, påkalder jeg, den Gud, der gør vel imod mig;
Til Korherren. Al-tashket. Salme af Asaf. En Sang (75:2) Vi takker dig, Gud, vi takker dig; de, der påkalder dit Navn, fortæller dine Undere.
Udøs din Vrede på Folk, der ikke kender dig, på Riger, som ikke påkalder dit Navn;
(80:19) Da viger vi ikke fra dig, hold os i Live, så påkalder vi dit Navn!
thi du, o Herre, er god og rund til at forlade, rig på Nåde mod alle, der påkalder dig.
Moses og Aron er blandt hans Præster og Samuel blandt dem, der påkalder hans Navn; de råber til HERREN, han svarer;
Udøs din Vrede på Folk, som ikke kender dig, på Slægter, som ikke påkalder dit Navn; thi de har opædt Jakob, tilintetgjort det og lagt dets Bolig øde.
Som Ovnen gløder de alle, deres Herskere æder de op; alle deres Konger falder, ej en af dem påkalder mig.
(3:5) Men enhver, som påkalder HERRENs Navn, skal frelses; thi på Zions Bjerg og i Jerusalem skal der være Frelse, som HERREN har sagt; og til de undslupne skal hver den høre, som HERREN kalder.
Thi da vil jeg give Folkene rene Læber, så de alle påkalder HERREN og tjener ham endrægtigt.
Og det skal ske, enhver, som påkalder Herrens Navn, skal frelses."
Og nu, hvorfor tøver du? Stå op, lad dig døbe og dine Synder aftvætte, idet du påkalder hans Navn!
Thi hver den, som påkalder Herrens Navn, skal blive frelst.