'Vilde' i Biblen

Nej, jeg vilde søge til Gud og lægge min Sag for ham,

du ler ad Voldsdåd og Hungersnød og frygter ej Jordens vilde dyr;

vilde d dog knuse mig, række Hånden ud og skære mig fra,

så vilde det være min Trøst - jeg hopped af Glæde trods skånselsløs Kval at jeg ikke har nægtet den Helliges Ord.

Men vilde I nu dog se på mig! Mon jeg lyver jer op i Ansigtet?

Vilde Gud gå i Rette med ham, kan han ikke svare på et af tusind!

Men vilde dog Gud kun tale, oplade sine Læber imod dig,

kundgøre dig Visdommens Løndom, thi underfuld er den i Væsen; da vilde du vide, at Gud har glemt dig en Del af din Skyld!

Om I dog vilde tie stille, så kunde I regnes for vise!

Da vilde jeg udrede Sagen for ham og fylde min Mund med Beviser,

Som vilde Æsler i Ørkenen går de ud til deres Gerning søgende efter Næring; Steppen er Brød for Børnene.

De vilde Dyr søger Ly og holder sig i deres Huler:

(41:1) Det Håb vilde blive til Skamme, alene ved Synet lå du der.