'Vor' i Biblen

(44:21) Havde vi glemt vor Guds Navn, bredt Hænderne ud mod en fremmed Gud,

(44:25) Hvorfor vil du skjule dit Åsyn, glemme vor Nød og Trængsel?

(44:26) Thi vor Sjæl ligger bøjet i Støvet, vort Legeme klæber ved Jorden.

Til Korherren. Af Kora-Sønnerne. Al-alamot. En Sang (46:2) Gud er vor Tilflugt og Styrke, en Hjælp i Angster, prøvet til fulde

(46:8) Hærskarers HERRE er med os, Jakobs Gud er vor faste Borg. - Sela.

(46:12) Hærskarers HERRE er med os, Jakobs Gud er vor faste Borg. - Sela. 

(47:4) Han bøjede Folkefærd under os og Folkeslag under vor Fod;

(47:5) han udvalgte os vor Arvelod, Jakob hans elskedes Stolthed. - Sela.

(47:7) Syng, ja syng for Gud, syng, ja syng for vor Konge;

En Sang. Salme af Kora-Sønnerne (48:2) Stor og højlovet er vor Gud i sin Stad.

(48:9) Som vi havde hørt det, så vi det selv i Hærskarers HERREs By, i vor Guds By; til evig Tid lader Gud den stå. - Sela.

(48:15) kommer: Sådan er Gud, vor Gud for evigt og altid, han skal lede os. 

vor Gud komme og tie ikke! - Foran ham gik fortærende Ild, omkring ham rasede Storm;

(62:9) stol på ham, al Folkets Forsamling, udøs for ham eders Hjerte, Gud er vor Tilflugt. - Sela.

(65:6) Du svarer os underfuldt i Retfærd, vor Frelses Gud, du Tilflugt for den vide Jord, for fjerne Strande,

I Folkeslag, lov vor Gud, lad lyde hans Lovsangs Toner,

han, som har holdt vor Sjæl i Live og ej lod vor Fod glide ud!

(67:7) Landet har givet sin Grøde, Gud, vor Gud, velsigne os,

(68:20) Lovet være Herren! Fra Dag til Dag bærer han vore Byrder; Gud er vor Frelse. - Sela.

Hvor længe, o Gud, skal vor Modstander smæde, Fjenden blive ved at håne dit Navn?

Vor Konge fra fordums Tid er dog Gud, som udførte Frelsens Værk i Landet.

Hjælp os, vor Frelses Gud, for dit Navns Æres Skyld, fri os, forlad vore Synder for dit Navns Skyld!

(80:3) for Efraims, Benjamins og Manasses Øjne; opbyd atter din Vælde og kom til vor Frelse!

Til Korherren. Al-ha-gittit. Af Asaf (81:2) Jubler for Gud, vor Styrke, råb af fryd for Jakobs Gud,

(81:4) stød i Hornet på Nymånedagen, ved Fuldmåneskin på vor Højtidsdag!

(85:5) Vend tilbage, vor Frelses Gud, hør op med din Uvilje mod os!

(89:18) Thi du er vor Styrkes Stolthed, du løfter vort Horn ved din Yndest;

(89:19) thi vort Skjold er hos HERREN, vor Konge er Israels Hellige!

Herre, du var vor Bolig slægt efter slægt.

Vor Skyld har du stillet dig for Øje, vor skjulte Brøst for dit Åsyns Lys.

HERREN vor Guds Livsalighed være over os! Og frem vore Hænders Værk for os, ja frem vore Hænders Værk! 

(92:14) plantet i HERRENs Hus grønnes de i vor Guds Forgårde;

han vender deres Uret imod dem selv, udsletter dem for deres Ondskab; dem udsletter HERREN vor Gud. 

Kom, lad os Juble, for HERREN, råbe af fryd for vor Frelses Klippe,

Kom, lad os bøje os, kaste os ned, knæle for HERREN, vor Skaber!

Thi han er vor Gud, og vi er det Folk, han vogter, den Hjord, han leder. Ak, lytted I dog i Dag til hans Røst:

han kom sin Nåde mod Jakob i Hu, sin Trofasthed mod Israels Hus. Den vide Jord har skuet vor Guds Frelse.

Ophøj HERREN vor Gud, bøj eder for hans Fødders Skammel; hellig er han!

HERRE vor Gud, du svarer dem. Du var dem en Gud, som tilgav og frikendte dem, for hvad de gjorde.

Ophøj HERREN vor Gud, bøj eder for hans hellige Bjerg, thi hellig er HERREN vor Gud! 

han handled ej med os efter vore Synder, gengældte os ikke efter vor Brøde.

Thi han kender vor Skabning, han kommer i Hu, vi er Støv;

Han, HERREN, er vor Gud, hans Domme når ud over Jorden;

at vi må se dine udvalgtes lykke, glæde os ved dit folks glæde og med din arvelod prise vor lykke!

Frels os, HERRE vor Gud, du samle os sammen fra Folkene, at vi må love dit hellige Navn, med Stolthed synge din Pris.

Hvo er som HERREN vor Gud, som rejste sin Trone i det høje

Vor Gud, han er i Himlen; alt, hvad han vil, det gør han!

Nådig er HERREN og retfærdig, barmhjertig, det er vor Gud;

for Herren vor Guds hus's skyld vil jeg søge dit bedste. 

Som trælles øjne følger deres Herres Hånd, som en Trælkvindes Øjne følger hendes Frues Hånd, så følger vore Øjne HERREN vor Gud, til han er os nådig.

overmæt er vor Sjæl af de sorgløses Hån, de stoltes Spot! 

så havde Vandene overskyllet os, en Strøm var gået over vor Sjæl,

over vor Sjæl var de gået, de vilde Vande.

Vor Sjæl slap fri som en Fugl at Fuglefængernes Snare, Snaren reves sønder, og vi slap fri.

Vor Hjælper HERRENs Navn, Himlens og Jordens Skaber. 

da fyldtes vor Mund med Latter, vor Tunge med Frydesang; da hed det blandt Folkene: "HERREN har gjort store Ting imod dem!"

som står i HERRENs Hus, i vor Guds Huses Forgårde!

Ja, jeg ved, at HERREN er stor, vor Herre er større end alle Guder.

Som kom os i Hu i vor Ringhed; thi hans Miskundhed varer evindelig!

Halleluja! Ja, det er godt at lovsynge vor Gud, ja, det er lifligt, lovsang sømmer sig.

Vor Herre er stor og vældig, hans Indsigt er uden Mål;

Syng for HERREN med Tak, leg for vor Gud på Citer!

vor Boligs Bjælker er Cedre, Panelet Cypresser! 

Min Ven er som en Gazel, han er som den unge Hjort. Se, nu står han alt bag vor Mur. Han ser gennem Vinduet, kigger gennem Gitteret.

Fang os de Ræve, de Ræve små,som hærger Vinen, vor blomstrende Vin!

Kærlighedsæblerne dufter, for vor Dør er al Slags Frugt, ny og gammel tillige; til dig, min Ven, har jeg gemt dem. 

Vi har en lille Søster, som endnu ej har bryster; hvad gør vi med med vor Søster, den dag hun får en Bejler?

Lån Øre til HERRENs Ord i Sodomadommere, lyt til vor Guds Åbenbaring, du Gomorrafolk!

Når da en Mand tager fat på en anden i hans Fædrenehus og siger: "Du har en Kappe, du skal være vor Hersker, under dig skal dette faldefærdige Rige stå!"

de tager alle til Orde og siger til dig: "Også du blev kraftløs som vi, du blev vor Lige!"

På hin Dag skal man sige: Se, her er vor Gud, som vi biede på, og som frelste os; her er HERREN, som vi biede på. Lad os juble og glæde os over hans Frelse;

Ja, vi venter dig, HERRE, på dine Dommes Sti; til dit Navn og dit Ry står vor Sjæls Attrå.

HERRE vor Gud, andre Herrer end du har hersket over os; men dit Navn alene priser vi.

HERRE, vær os nådig, vi bier på dig, vær du vor Arm hver Morgen, vor Frelse i Nødens Stund!

Thi HERREN er vor Dommer, HERREN er vor Hersker, HERREN er vor Konge, han bringer os Frelse.

Men vil du sige til mig: Det er HERREN vor Gud, vi sætter vor Lid til! er det så ikke ham, hvis Offerhøje og Altre Ezekias skaffede bort, da han sagde til Juda og Jerusalem: Foran dette Alter skal I tilbede!

Men frels os nu, HERRE vor Gud, af hans Hånd, så alle Jordens Riger kan kende, at du, HERRE, alene er Gud!"

I Ørkenen råber en Røst: "Ban HERRENs Vej, jævn i det øde Land en Højvej for vor Gud!

Græsset tørres, Blomsten visner, men vor Guds Ord bliver evindelig."

Mind mig, lad vor Sag gå til Doms, regn op, så du kan få Ret!

Din Blusel skal blottes, din Skam skal ses. Hævn tager jeg uden Skånsel, siger vor Genløser,

Han blotter sin hellige Arm for al Folkenes Øjne, den vide Jord skal skue Frelsen fra vor Gud.

Men han blev såret for vore Overtrædelser, knust for vor Brødres Skyld; os til Fred kom Straf over ham, vi fik Lægedom ved hans Sår.

Den gudløse forlade sin Vej, Urettens Mand sine Tanker og vende sig til HERREN, at han må forbarme sig, til vor Gud, thi han er rund til at forlade.

vi famler langs Væggen som blinde, famler, som savnede vi Øjne, vi snubler ved Middag som i Skumring, er som døde i vor kraftigste Alder;

Thi du ser; vore Synder er mange, vor Brøde vidner imod os: ja, vi har vore Synder for Øje, vi kender såvel vor Skyld:

Vi faldt fra og fornægtede HERREN, veg langt bort fra vor Gud, vor Tale var Vold og Frafald, og vi fremførte Løgne fra Hjertet.

udråbe et Nådeår fra HERREN, en Hævnens Dag fra vor Gud, for at trøste alle, som sørger,

Men I skal kaldes HERRENs Præster, vor Guds Tjenere være eders Navn. Af Folkenes Gods skal I leve, deres Herlighed får I til Eje.

du, som dog er vor Fader. Thi Abraham ved ej af os, Israel kendes ej ved os, men du er vor Fader, HERRE, "vor Genløser" hed du fra Evighed.

(64:5) Som urene blev vi til Hobe, som en tilsølet Klædning al vor Retfærd. Vi visnede alle som løvet, vort Brøde bortvejred os som Vinden.

(64:6) Ingen påkaldte dit Navn, tog sig sammen og holdt sig til dig; thi du skjulte dit Åsyn for os og gav os vor Brøde i Vold.

(64:7) Men du, o HERRE, er dog vor Fader, vi er Leret, og du har dannet os, Værk af din Hånd er vi alle.

Vend om, I frafaldne Sønner, jeg læger eders Frafald. Se, vi kommer til dig, thi du er HERREN vor Gud.

Visselig, Blændværk var Højene, Bjergenes Larm; visselig, hos HERREN vor Gud er Israels Frelse.

Skændselen åd fra vor Ungdom vore Fædres Gods, deres Småkvæg og Hornkvæg, Sønner og Døtre.

Vi lægger os ned i vor Skændsel, vor Skam er vort Tæppe, thi mod HERREN vor Gud har vi syndet, vi og vore Fædre fra Ungdommen af til i Dag; vi høre ikke på Herren vor Guds røst. 

Og når de siger: "Hvorfor har HERREN vor Gud gjort os alt det?" sig så til dem: "Som I forlod mig og tjente fremmede Guder i eders Land, således skal I tjene som fremmede i et Land, der ikke er eders."

De siger ikke i deres Hjerte: "Lad os frygte HERREN vor Gud, som giver os Regn, Tidligregn og Sildigregn, til rette Tid og sikrer os Ugerne, da der skal høstes."

Hvorfor sidder vi stille? Flok jer dog sammen, lad os gå til de faste Stæder og tilintetgøres der! Thi HERREN vor Gud tilintetgør os, Gift er vor Drik, thi vi synded mod HERREN.