'Dødsrigets' i Biblen
Thi der flammer en Ild i min Vrede, som brænder til Dødsrigets Dyb; den fortærer Jorden med dens Grøde og antænder Bjergenes Grunde.
Dødsrigets Reb omspændte mig, Dødens Snarer faldt over mig;
(18:6) Dødsrigets Reb omspændte mig, Dødens Snarer faldt over mig;
(49:16) Men Gud udløser min Sjæl af Dødsrigets Hånd, thi han tager mig til sig. - Sela.
thi stor er din Miskundhed mod mig, min Sjæl har du frelst fra Dødsrigets Dyb.
(89:49) Hvo bliver i Live og skuer ej Død, hvo frelser sin sjæl fra Dødsrigets Hånd? - Sela.
Dødens Bånd omspændte mig, Dødsrigets Angster greb mig, i Trængsel og Nød var jeg stedt.
Som når man pløjer Jorden i Furer, spredes vore Ben ved Dødsrigets Gab.
Hendes Hus er Dødsrigets Veje, som fører til Dødens Kamre.
Han ved ej, at Skyggerne dvæler der, hendes Gæster er i Dødsrigets Dyb.
Derfor vokser Dødsrigets Gridskhed, det spiler sit Gab uden Grænse; dets Stormænd styrter derned, dets larmende, lystige Slæng.
Jeg tænkte: Bort må jeg gå i min bedste Alder, hensættes i Dødsrigets Porte mine sidste År.