'Ere' i Biblen

og alle Brødrene, som ere med mig, til Menighederne i Galatien:

Vi ere af Natur Jøder og ikke Syndere af hedensk Byrd;

Ere I så uforstandige? ville I, som begyndte i Ånd, nu ende i Kød?

Erkender altså, at de, som ere af Tro, disse ere Abrahams Børn.

så at de, som ere af Tro, velsignes sammen med den troende Abraham.

Thi så mange, som holde sig til Lovens Gerninger, ere under Forbandelse; thi der er skrevet: "Forbandet hver den, som ikke bliver i alle de Ting, som ere skrevne i Lovens Bog, så han gør dem."

Men efter at Troen er kommen, ere vi ikke mere under Tugtemester.

Thi alle ere I Guds Børn ved Troen på Kristus Jesus.

Her er ikke Jøde eller Græker; her er ikke Træl eller fri; her er ikke Mand og Kvinde; thi alle ere I een i Kristus Jesus.

Men når I høre Kristus til, da ere I jo Abrahams Sæd, Arvinger ifølge Forjættelse. 

Men fordi I ere Sønner, har Gud udsendt i vore Hjerter sin Søns Ånd, som råber: Abba, Fader!

Dengang derimod, da I ikke kendte Gud, trællede I for de Guder, som af Natur ikke ere det.

Men nu, da I have lært Gud at kende, ja, meget mere ere blevne kendte af Gud, hvor kunne I da atter vende tilbage til den svage og fattige Børnelærdom, som I atter forfra ville trælle under?

De ere nidkære for eder, dog ikke for det gode; men de ville udelukke eder, for at I skulle være nidkære for dem.

Dette har en billedlig Betydning. Thi disse Kvinder ere tvende Pagter, den ene fra Sinai Bjerg, som føder til Trældom: denne er Hagar.

Thi der er skrevet: "Fryd dig, du ufrugtbare, du, som ikke føder! bryd ud og råb, du, som ikke har Fødselsveer! thi mange ere den enliges Børn fremfor hendes, som har Manden."

Men vi, Brødre! ere Forjættelsens Børn i Lighed med Isak.

Derfor, Brødre! ere vi ikke Tjenestekvindens Børn, men den frie Kvindes. 

I ere tabte for Kristus, I, som retfærdiggøres ved Loven; I ere faldne ud af Nåden.

Men når I drives af Ånden, ere I ikke under Loven.

Men Kødets Gerninger ere åbenbare, såsom: Utugt, Urenhed, Uterlighed,