'Frem' i Biblen

ved hans Kundskab brød Strømmene frem, lader Skyerne Dug dryppe ned.

Kom ikke på gudløses Sti, skrid ej frem ad de ondes Vej.

Lad dine Øjne se lige ud, dit Blik skue lige frem;

han gik på Gaden tæt ved et Hjørne, skred frem på Vej til hendes Hus

i Skumringen henimod Aften, da Nat og Mørke brød frem.

Oppe på Høje ved Vejen, ved Korsveje træder den frem;

Lad Tankeløshed fare, så skal I leve, skrid frem ad Forstandens Vej!

Når Storm farer frem, er den gudløse borte, den retfærdige står på evig Grund.

Retfærdiges Lys bryder frem, gudløses Lampe går ud.

Dårskab er Glæde for Mand uden Vid, Mand med Indsigt går lige frem.

Den, der dølger sit Had med Svig, hans Ondskab kommer frem i Folkets Forsamling.

er Sommergræsset svundet, Grønt spiret frem, og sankes Bjergenes Urter,

Når retfærdige jubler, er Herligheden stor, vinder gudløse frem, skal man lede efter Folk.

Vinder gudløse frem, kryber Folk i Skjul; når de omkommer, bliver de retfærdige mange. 

Tre skrider stateligt frem, fire har statelig Gang:

Hendes Sønner står frem og giver hende Pris, hendes Husbond synger hendes Lov: