'Hvem' i Biblen
De hellige, som er i Landet, de er de herlige, hvem al min Hu står til."
(18:32) Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,
HERREN er mit Lys og min Frelse, hvem skal jeg frygte? HERREN er Værn for mit Liv, for hvem skal jeg ræddes?
Til Skam og Skændsel blive enhver, hvem min Ulykke glæder; lad dem, der hovmoder sig over mig, hyldes i Spot og Spe.
(39:7) Kun som en Skygge er Menneskets Vandring, kun Tomhed er deres Travlhed; de samler og ved ej, hvem der får det.
(59:8) Se, deres Mund løber over, på deres Læber er Sværd, thi: "Hvem skulde høre det?"
(64:6) Ihærdigt lægger de onde Råd, skryder af, at de lægger Snarer siger: "Hvem skulde se os?"
Hvem har jeg i Himlen? Og har jeg blot dig, da attrår jeg intet på Jorden!
(88:6) kastet hen imellem de døde, blandt faldne, der hviler i Graven, hvem du ej mindes mere, thi fra din Hånd er de revet.
(89:7) Thi hvem i Sky er HERRENs Lige, hvo er som HERREN iblandt Guds Sønner?
siger til HERREN: Min Tilflugt, min Klippeborg, min Gud, på hvem jeg stoler.
(92:16) for at vidne, at HERREN er retvis, min Klippe, hos hvem ingen Uret findes.