'Jorden' i Biblen

(7:6) så forfølge og indhente Fjenden min Sjæl, han træde mit Liv til Jorden og kaste min Ære i Støvet. - Sela.

De omringer os, overalt hvor vi går, de sigter på at slå os til Jorden.

Rejs dig, HERRE, træd ham i Møde, kast ham til Jorden, fri med dit Sværd min Sjæl fra den gudløses Vold,

(18:8) Da rystede Jorden og skjalv, Bjergenes Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op.

(19:5) når Himlens Røst over Jorden vide, dens Tale til Jorderigs Ende. På Himlen rejste han Solen et Telt;

(21:11) Du rydder bort deres Frugt af Jorden, deres Sæd blandt Menneskens Børn.

HERRENs er Jorden og dens Fylde, Jorderig og de, som bor derpå;

han elsker Retfærd og Ret, af HERRENs Miskundhed er Jorden fuld.

Al Jorden skal frygte for HERREN, Alverdens Beboere skælve for ham;

fra sit Højsæde holder han Øje med alle, som bor på Jorden;

(34:17) Mod dem, der gør ondt, er HERRENs Åsyn for at slette deres Minde af Jorden; (vers 16 og 17 har byttet plads)

(44:26) Thi vor Sjæl ligger bøjet i Støvet, vort Legeme klæber ved Jorden.

(46:3) Derfor frygter vi ikke, om Jorden end bølger og Bjergene styrter i Havenes Skød,

(46:7) Folkene larmed, Rigerne vakled, han løfted Røsten, så Jorden skjalv,

(46:11) Hold inde og kend, at jeg er Gud, ophøjet blandt Folkene, ophøjet på Jorden!

(47:3) Thi HERREN, den Højeste, er frygtelig, en Konge stor over hele Jorden.

Salme af Ashaf (50:2) Gud, Gud HERREN talede og stævnede Jorden hid fra Sol i Opgang til Sol i Bjærge;

han stævnede Himlen deroppe hid og Jorden for at dømme sit Folk:

(57:6) Løft dig, o Gud, over Himlen, din Herlighed være over al Jorden!

(57:12) Løft dig, o Gud, over Himlen, din Herlighed være over al Jorden! 

Bryd ud i Jubel for Gud, al Jorden,

al Jorden tilbeder dig, de lovsynger dig, lovsynger dit Navn." - Sela.

(67:3) for at din Vej må kendes på Jorden, din Frelse blandt alle Folk.

(67:5) Folkefærd skal glædes og juble, thi med Retfærd dømmer du Folkeslag, leder Folkefærd på Jorden, - Sela.

(68:8) Da du drog ud, o Gud, i Spidsen for dit Folk, skred frem gennem Ørkenen - Sela - da rystede Jorden,

Han kommer som Regn på slagne Enge, som Regnskyl, der væder Jorden;

og lovet være hans herlige Navn evindelig; al Jorden skal fyldes af hans Herlighed. Amen, Amen!

de løfter Munden mod Himlen, Tungen farer om på Jorden.

Hvem har jeg i Himlen? Og har jeg blot dig, da attrår jeg intet på Jorden!

(75:4) vakler end Jorden og alle, som bor derpå, har jeg dog grundfæstet dens Støtter." - Sela.

(76:9) Fra Himlen fældte du Dom. Jorden grued og tav,

(77:19) din bragende Torden rullede, Lynene oplyste Jorderig, Jorden bæved og skjalv;

han byggede sit Tempel himmelhøjt, grundfæstede det evigt som Jorden.

Rejs dig, o Gud, døm Jorden, thi alle Folkene får du til Arv! 

(83:19) Og kende, at du, hvis Navn er HERREN, er ene den Højeste over al Jorden! 

(85:12) af Jorden spirer Sandhed frem, fra Himlen skuer Retfærd ned.

(89:12) Din er Himlen, og din er Jorden, du grundede Jorderig med dets Fylde.

(89:45) du vristed ham Staven af Hænde og styrted hans Trone til Jorden,

HERREN har vist, han er Konge, har iført sig Højhed, HERREN har omgjordet sig med Styrke. Han grundfæsted Jorden, den rokkes ikke.

Syng HERREN en ny sang, syng for Herren, al jorden,

tilbed HERREN i helligt Skrud, bæv for hans Åsyn, al Jorden!

Sig blandt Folkeslag: "HERREN har vist, han er Konge, han grundfæsted Jorden, den rokkes ikke, med Retfærd dømmer han Folkene."

Himlen glæde sig, Jorden juble, Havet med dets Fylde bruse,

for HERRENs Åsyn, thi han kommer, han kommer at dømme Jorden; han dømmer Jorden med Retfærd og Folkene i sin Trofasthed. 

HERREN har vist, han er Konge! Jorden juble, lad glædes de mange Strande!

Hans Lyn lyste op på Jorderig, Jorden så det og skjalv;

Thi du, o HERRE, er den Højeste over al Jorden, højt ophøjet over alle Guder!

Råb af Fryd for HERREN, al Jorden, bryd ud i Jubel og Lovsang;

for HERRENs Åsyn, thi han kommer, han kommer at dømme Jorden; han dømmer Jorden med Retfærd og Folkeslag med Ret! 

HERREN har vist, han er Konge, Folkene bæver, han troner på Keruber, Jorden skælver!

Råb af Fryd for HERREN, al jorden,

(102:26) Du grundfæsted fordum Jorden, Himlene er dine Hænders Værk;

Men så højt som Himlen er over Jorden, er hans Miskundhed stor over dem, der frygter ham.

Du fæsted Jorden på dens Grundvolde, aldrig i Evighed rokkes den;

du satte en Grænse, de ej kommer over, så de ikke igen skal tilhylle Jorden.

Fra din Højsal vander du Bjergene, Jorden mættes fra dine Skyer;

du lader Græs gro frem til Kvæget og Urter til Menneskets Tjeneste, så du frembringer Brød af Jorden

Hvor mange er dine Gerninger, HERRE, du gjorde dem alle med Visdom; Jorden er fuld af, hvad du har skabt!

Et Blik fra ham, og Jorden skælver, et Stød fra ham, og Bjergene ryger

Måtte Syndere svinde fra Jorden og gudløse ikke mer være til! Min Sjæl, lov HERREN! Halleluja! 

Han, HERREN, er vor Gud, hans Domme når ud over Jorden;

Jorden åbned sig, slugte Datan, lukked sig over Abirams Flok;

(108:6) Løft dig, o Gud, over Himlen, din Herlighed være over al Jorden!

altid være de, HERREN for Øje; hans Minde vorde udryddet af Jorden,

og skuer ned i det dybe - i Himlene og på Jorden -

Himlen er HERRENs Himmel, men Jorden gav han til Menneskens Børn.

Fremmed er jeg på Jorden, skjul ikke dine Bud for mig!

Jorden er fuld af din Miskundhed, HERRE, lær mig dine Vedtægter!

De har næsten tilintetgjort mig på Jorden, men dine Befalinger slipper jeg ikke.

Din Trofasthed varer fra Slægt til Slægt, du grundfæsted Jorden, og den står fast.

HERREN gør alt, hvad han vil, i Himlene og på Jorden, i Have og alle Verdensdyb.

Som bredte jorden på vandet; thi hans miskundhed varer evindelig!

Som når man pløjer Jorden i Furer, spredes vore Ben ved Dødsrigets Gab.

HERREN holder de ydmyge oppe, til Jorden bøjer han gudløse.

Han dækker Himlen med Skyer, sørger for Regn til Jorden, lader Græs spire frem på Bjergene og Urter til Menneskers Brug;

han sender sit Bud til Jorden, hastigt løber hans Ord,

Lad pris stige op til Herren fra jorden, I havdyr og alle dyb,