'Lad' i Biblen

Siger de: "Kom med, lad os lure på den fromme, lægge Baghold for sagesløs, skyldfri Mand!

Min Søn, lad ej hånt om HERRENs Tugt, vær ikke ked af hans Revselse;

lærte han mig og sagde: Lad dit Hjerte gribe om mine Ord, vogt mine Bud, så skal du leve;

hold fast ved Tugt, lad den ikke fare, tag Vare på den, thi den er dit Liv.

Hold dig fra Svig med din Mund, lad Læbernes Falskhed være dig fjern.

Lad dine Øjne se lige ud, dit Blik skue lige frem;

gå ad det lige Spor, lad alle dine Veje sigte mod Målet;

bøj hverken til højre eller venstre, lad Foden vige fra ondt! 

Lad din Vej være langt fra hende, kom ej hendes Husdør nær,

lad ej dine Kilder flyde på Gaden, ej dine Bække på Torvene!

kom, lad os svælge til Daggry i Vellyst, beruse os i Elskovs Lyst!

Hør på Tugt og bliv vise, lad ikke hånt derom!

Lad Tankeløshed fare, så skal I leve, skrid frem ad Forstandens Vej!

Hør, min Søn, og bliv viis, lad dit Hjerte gå den lige Vej.

Giv mig dit Hjerte, min Søn, og lad dine Øjne synes om mine Veje!

Jeg kom forbi en lad Mands Mark og et uforstandigt Menneskes Vingård;

Lad en anden rose dig, ikke din Mund, en fremmed, ikke dine egne Læber.

Hold Svig og Løgneord fra mig: giv mig hverken Armod eller Rigdom, men lad mig nyde mit tilmålte Brød,

lad ham drikke og glemme sin Fattigdom, ej mer ihukomme sin Møje.

Lad hende få sine Hænders Frugt, hendes Gerninger synger hendes Lov i Portene.