'Ma' i Biblen

Men Præsten Jojada bød Hundredførerne, Hærens Befalingsmænd: "Før hende uden for Forgårdene og hug enhver ned, der følger hende, thi - sagde Præsten - I må ikke dræbe hende i HERRENs Hus!"

Han samlede derfor Præsterne og Leviterne og sagde til dem: "Drag ud til Judas Byer og saml Penge ind i hele Israel til at istandsætte eders Guds Hus År efter År; men I må skynde eder!" Leviterne skyndte sig dog ikke.

Men en Guds Mand kom til ham og sagde: "Israels Hær må ikke følge dig, Konge, thi HERREN er ikke med Israel, ikke med nogen af Efraimiterne;

Og Uzzija havde en øvet Krigshær, der drog i Krig Deling for Deling i det Tal, der fremgik af Mønstringen, som Statsskriveren Je'uel og Retsskriveren Ma'aseja foretog under Tilsyn af Hananja, en at Kongens Øverster.

Den efraimitiske Helt Zikri dræbte Kongesønnen Ma'aseja, Paladsøversten Azrikam og Elkana, den ypperste næst Kongen.

og sagde til dem: "I må ikke bringe Fangerne herhen! Thi I har i Sinde at øge vote Synder og vor Skyld ud over den Skyld, vi har over for HERREN; thi stor er vor Skyld, og glødende Vrede er over Israel!"

han ofrede til Darmaskus's Guder, som havde slået ham, idet han sagde: "Aramæerkongernes Guder har jo hjulpet dem; til dem vil jeg ofre, at de også må hjælpe mig!" Men de blev ham og hele Israel til Fald.

Men nu har jeg i Sinde at slutte en Pagt med HERREN, Israels Gud, for at hans glødende Vrede må vende sig fra os.

Så gik Ilbudene ud i hele Israel og Juda med Breve fra Kongens og hans Øversters Hånd og sagde efter Kongens Befaling: "Israeliter! Vend tilbage til HERREN, Abrahams, Isaks og Israels Gud, at han må vende sig til den Levnin: af eder, der er undsluppet Assyrerkongernes Hånd.

Vær nu ikke halsstarrige som eders Fædre, men ræk HERREN Hånden og kom til hans Helligdom, som han har helliget til evig Tid, og tjen HERREN eders Gud, at hans glødende Vrede må vende sig fra eder.

Har ikke samme Ezekias skaffet hans Offerhøje og Altre bort og sagt til Juda og Jerusalem: Kun foran et eneste Alter må I tilbede, og på det skal I tænde Offerild!

I sit attende Regeringsår gav han sig til at rense Landet og Templet; han sendte Sjafan, Azaljas Søn, Byens Øverste Ma'aseja og Kansleren Joa, Joahaz's Søn, hen for at istandsætte HERREN hans Guds Hus.

Giv derfor Ordre til at standse disse Mænd og til, at denne By ikke må genopbygges, før der kommer Befaling fra mig;

Hermed giver jeg Tilladelse til, at enhver af Israels Folk og dets Præster og Leviter i mit Rige, der er til Sinds at drage til Jerusalem, må drage med dig,

og hvad du og dine Brødre finder for godt at gøre med det Sølv og Guld, der bliver tilovers, det må I gøre efter eders Guds Vilje.

Og de andre nødvendige Udgifter til din Guds Hus, som det tilfalder dig at udrede, må du udrede af det kongelige Skatkammer.

derfor må I ikke give deres Sønner eders Døtre eller tage deres Døtre til Hustruer for eders Sønner og ingen Sinde søge deres Velfærd og Lykke, at I kan blive stærke og nyde Landets Goder og sikre eders Sønner Besiddelsen deraf for evigt!

Blandt Præsterne fandtes følgende, der havde hjemført fremmede Kvinder: Af Jesuas, Jozadaks Søns, Efterkommere og hans Brødre Ma'aseja, Eliezer, Jarib og Gedalja;

Af Harims Efterkommere: Ma'aseja, Elija, Sjemaja, Jehiel og Uzzija.

Af Pasjhurs Efterkommere: Eljoenaj, Ma'aseja, Jisjmael, Netan'el, Jozabad og El'asa.

Af Pahat-Moabs Efterkommere: Adna, Kelal, Benaja, Ma'aseja, Mattanja, Bezal'el, Binnuj og Menassje.

Af Banis Efterkommere: Ma'adaj, Amram, Uel,

Efter dem arbejdede Binjamin og Hassjub ud for deres Huse. Efter ham arbejdede Azarja, en Søn af Ma'aseja, en Søn af Ananja, ved Siden af sit Hus.

Og vore Fjender sagde: De må ikke mærke noget, før vi står midt iblandt dem og hugger dem ned og således får Arbejdet til at gå i Stå!

Nogle sagde: "Vore Sønner og Døtre må vi give i Pant for at få Horn til Livets Ophold!"

Andre sagde: "Vore Marker, Vingårde og Huse må vi give i Pant for at få Korn under Hungersnøden!"

og sagde til dem: Så vidt vi var i Stand dertil, har vi frikøbt vore jødiske Brødre, der måtte sælge sig til Hedningerne; og I sælger eders Brødre, så de må sælge sig til os! Da tav de og fandt intet at svare.

og jeg sagde til dem: "Jerusalems Porte må ikke åbnes, før Solen står højt på Himmelen; og medens den endnu står der, skal man lukke og stænge Portene og sætte Jerusalems Indbyggere på Vagt, hver på sin Post, hver ud for sit Hus!"

Ezra den Skriftlærde stod på en Forhøjning af Træ, som var lavet i den Anledning, og ved Siden af ham stod til højre Mattitja, Sjema, Anaja, Urija, Hilkija og Ma'aseja, til venstre Pedaja, Misjael, Malkija, Hasjum, Hasjbaddana, Zekarja og Mesjullam.

Og Leviterne Jesua, Bani, Sjerebja, Jamin, Akkub, Sjabbetaj, Hodija, Ma'aseja, Kelita, Azarja, Jozabad, Hanan og Pelaja udlagde Loven for Folket, medens Folket blev på sin Plads,

Ma'azja, Bilgaj og Sjemaja det var Præsterne.

Rehum, Hasjabna, Ma'aseja,

og Ma'aseja, en Søn af Baruk, en Søn af Kol-Hoze, en Søn af Hazaja, en Søn af Adaja, en Søn af Jojarib, en Søn af Sjelaniten Zekarja.

Følgende Benjaminiter: Sallu, en Søn af Mesjullam, en Søn af Joed, en Søn af Pedaja, en Søn af Kolaja, en Søn af Ma'aseja, en Søn af Itiel, en Søn af Jesja'ja,

Mijjamin, Ma'adja, Bilga,

Zikri for Abija,....... for Minjamin, Piltaj for Ma'adja,

og hans Brødre Sjemaja, Azar'el, Milalaj, Gilalaj, Ma'aj, Netan'el, Juda, Hanani med den Guds Mand Davids Musikinstrumenter, med Ezra den Skriftlærde i Spidsen;

og Præsterne Eljakim, Ma'aseja, Minjamin, Mika, Eljoenaj, Zekarja, Hananja med Trompeter,

endvidere Ma'aseja, Sjemaja, El'azar, Uzzi, Johanan, Malkija, Elam og Ezer. Og Sangerne stemte i, ledede af Jizraja.

Hvis Kongen synes, så lade han udgå et kongeligt Bud, som skal optegnes i Persiens og Mediens Love og være uigenkaldeligt, om at Vasjti aldrig mere må vise sig for Kong Ahasverus; og Kongen skal give hendes kongelige Værdighed til en anden, som er bedre end hun.

Da sagde hans Hustru Zeresj og alle hans Venner til ham: "Lad en Galge rejse, halvtredsindstyve Alen høj, og bed i Morgen tidlig Kongen om, at Mordokaj må blive hængt i den; så kan du gå glad til Gæstebudet med Kongen. 

Da sagde Kongen til Dronning Ester: I Borgen Susan har Jøderne dræbt og tilintetgjort 500 Mand, også Hamans ti Sønner; hvad må de da ikke have gjort i de andre kongelige Landsdele! Dog, hvad er din Bøn? Du skal få den opfyldt.

Da sagde HERREN til Satan: "Se, alt hvad han ejer, er i din Hånd; kun mod ham selv må du ikke udrække din Hånd!" Så gik Satan bort fra HERRENs Åsyn.

Har jeg end Ret, jeg kan dog ej svare, må bede min Dommer om Nåde!

Har jeg end Ret, må min Mund dog fælde mig, er jeg end skyldfri, han gør mig dog vrang!

må jeg dog grue for al min Smerte, jeg ved, du kender mig ikke fri.

Din Hånd må du tage fra mig, din Rædsel skræmme mig ikke!

tog Bolig i Byer, der øde lå hen. i Huse, man ikke må bo i, bestemt til at ligge i Grus.

visselig, Spot er min Del, og bittert er, hvad mit Øje må skue.

brød mig ned overalt, så jeg må bort, oprykked mit Håb som Træet;

ej svarer min Træl, når jeg kalder, jeg må trygle ham med min Mund;

til min Skam må jeg høre på Tugt, får tankeløst Mundsvejr til Svar!

Hans Sønner bejler til ringes Yndest, hans Hænder må give hans Gods tilbage.

Godset, han slugte, må han spy ud, Gud driver det ud af hans Bug,

han må af med sin Vinding, svælger den ej, får ingen Glæde af tilbyttet Gods.

Hans Huses Vinding må bort, rives bort på Guds Vredes Dag.

de trænger de fattige af Vejen. Landets arme må alle skjule sig.

Skånselsløst skyder han på ham, i Hast må han fly fra hans Hånd;

Afgrund og Død må sige: "Vi hørte kun tale derom."

da gid jeg må så og en anden fortære, og hvad jeg planted, oprykkes med Rode!

Sig nu ikke: "Vi stødte på Visdom, Gud må fælde ham, ikke et Menneske!"

Brat må de dø, endda midt om Natten; de store slår han til, og borte er de, de vældige fjernes uden Menneskehånd.

Gid Job uden Ophør må prøves, fordi han svarer som slette Folk!

Ej må du længes efter Natten, som. opskræmmer Folkeslag der, hvor de er;

For alle Mennesker sætter han Segl, at de dødelige alle må kende hans Gerning.

Job du må lytte hertil, træd frem og mærk dig Guds Underværker!

(20:6) at vi må juble over din Frelse, løfte Banner i vor Guds Navn ! HERREN opfylde alle dine Bønner!

(38:19) thi jeg må bekende min Skyld må sørge over min Synd.

at jeg må komme til Guds Alter, til min Glædes Gud, juble og prise dig til Citer, Gud, min Gud!

(45:12) at Kongen må attrå din Skønhed, thi han er din Herre.

(49:11) nej, han skal se den; Vismænd dør, både Dåre og Tåbe går bort. Deres Gods må de afstå til andre,

(51:6) Mod dig har jeg syndet, mod dig alene, og gjort, hvad i dine Øjne er ondt, at du må få Ret, når du taler, stå ren, når du dømmer.

(57:5) Jeg må ligge midt iblandt Løver, bo mellem Folk, der spyr Ild, hvis Tænder er Spyd og Pile, hvis Tunge er hvas som et Sværd.

(67:3) for at din Vej må kendes på Jorden, din Frelse blandt alle Folk.

(67:8) Gud velsigne os, så den vide Jord må frygte ham! 

(68:24) at din Fod må vade i Blod, dine Hundes Tunger få del i Fjenderne."

(80:4) Hærskarers Gud, bring os atter på Fode, lad dit Ansigt lyse, at vi må frelses!

(80:8) Hærskarers Gud, bring os atter på Fode, lad dit Ansigt lyse, at vi må frelses!

(80:20) HERRE, Hærskarers Gud, bring os atter på Fode, lad dit Ansigt lyse, at vi må frelses! 

(81:10) En fremmed Gud må ej findes hos dig, tilbed ikke andres Gud!

Und mig et Tegn på din Godhed; at mine Fjender med Skamme må se, at du, o HERRE, hjælper og trøster mig! 

det falske Hjerte må holde sig fra mig, den onde kender jeg ikke;

at vi må se dine udvalgtes lykke, glæde os ved dit folks glæde og med din arvelod prise vor lykke!

Frels os, HERRE vor Gud, du samle os sammen fra Folkene, at vi må love dit hellige Navn, med Stolthed synge din Pris.

Oplad mine Øjne, at jeg må skue de underfulde Ting i din Lov.

Din Barmhjertighed finde mig, at jeg må leve, thi din Lov er min Lyst.

Støt mig efter dit Ord, at jeg må leve, lad mig ikke beskæmmes i mit Håb!

Hold mig oppe, at jeg må frelses og altid have min Lyst i dine Vedtægter!

Jeg er din Tjener, giv mig Indsigt, at jeg må kende dine Vidnesbyrd!

Udløs mig fra Menneskers Vold, at jeg må holde dine Befalinger!

Dine Vidnesbyrd er Ret for evigt, giv mig indsigt, at jeg må leve!

Gid min Sjæl må leve, at den kan prise dig, og lad dine Lovbud være min Hjælp!

Ve mig, at jeg må leve som fremmed i Mesjek, bo iblandt Kedars Telte!

HERREN velsigne dig fra Zion, at du må se Jerusalems Lykke alle dit Livs Dage

Men hos dig er der Syndsforladelse, at du må frygtes.

at du må vandre de godes Vej og holde dig til de retfærdiges Stier;

at Kløgt må våge øver dig, Læbernes kundskab vare på dig.

at du ikke må give andre din Ære, en grusom Mand dine År.

Om han gribes, må han syvfold bøde og afgive alt sit Huses Gods.

Min Søn, vogt dig mine Ord,mine bud må du gemme hos dig;