'Røst' i Biblen

Men da de i nogen Frastand så op og ikke kunde genkende ham, opløftede de deres Røst og græd, sønderrev alle tre deres Kapper og kastede Støv op over deres Hoveder.

alle de fangne har Ro, de hører ej Fogedens Røst;

Nævned jeg ham, han svared mig ikke, han hørte, tror jeg, ikke min Røst,

Stormænds Røst forstummed, deres Tunge klæbed til Ganen;

Lyt dog til hans bragende Røst, til Drønet, der går fra hans Mund!

efter det brøler hans Røst, med Højhed brager hans Torden; han sparer ikke på Lyn, imedens hans Stemme høres.